Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social og Sundhedsassistent søges til fast stilling på Sensomotorisk Klinik, Afsnit H2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En af vores gode medarbejdere har nået alderen til efterløn, så derfor søger vi en ny kollega, er det dig?

Vi har en ledigt stilling fra den 1. januar 2021 eller efter aftale ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik, Afsnit H2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Stillingen indebærer er på 37 timer pr. uge og indebærer skiftende vagter dag og nat, samt arbejde i weekender. Du skal regne med ca. 11 vagter over 6 uger.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der

  • evt. har erfaring fra neurorehabilitering eller har lysten til at lære specialet at kende.
  • har lyst til at være en del af en engageret personalegruppe, der brænder for neurorehabilitering på højspecialiseret niveau
  • Der kan indgå i et ofte krævende samarbejde med kriseramte pårørende
  • Der er kreativ og iderig, når det gælder at nytænke den sygeplejefaglige tilgang til patientens komplekse fysiske og kognitive problemstillinger.
  • Ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Der har gode samarbejdskompetencer, et godt overblik, er rummelig og tålmodighed over for patient og pårørende opgaven.
  • Lyst til at arbejde tværfagligt.
Vi tilbyder:
  • Introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
  • Introduktion og oplæring i afsnittet gennem en mentor ordning
  • Et meget engageret personale med højt fagligt niveau
  • Et godt og støttende kollegialt miljø
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
Afsnit H2
I Sensomotorisk klinik har vi 10 sengepladser, vi modtager patienter til specialiseret neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade især er præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser, afasi, neglekt, bevidsthedsforstyrrelser og synkeproblemer.
Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens neurorehabilitering. Teamsene er organiseret tværfagligt med sygeplejepersonale, fysio- og ergoterapeuter.
Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.
Vi er et afsnit hvor vi vægter, at patienten er i fokus, og hvor der er mulighed for løbende at udvikle egne kompetencer.

Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskader. Fordelt på tre matrikler i Hammel, Skive og Lemvig. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Vi har knap 110 behandlingspladser og er ca. 650 ansatte. Foruden behandlingspladserne rummer Hammel Neurocenter forskningsafdeling, udviklingsafdeling og uddannelsesafdeling.

Neurorehabiliteringen i Hammel er organiseret i fire højtspecialiserede Sengeafsnit: kognitiv, sensomotorisk, semiintensiv og børn og unge. Til alle sengeafsnit er der tilknyttet et ambulatorium.

Patienternes rehabilitering varetages af tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Teamene suppleres af læge, logopæd, diætist, socialrådgiver og neuropsykolog.

Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik, sengeafsnit 2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Rikke Borge Rosenkilde tlf. 78419360 eller speciale ansvarlige sygeplejerske Lisbet Fog på tlf 87419906.

Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 6.12.2020.

 Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.