Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent, SUA Mosetoft

KOM MED PÅ DET STÆRKE HOLD PÅ MOSETOFT

Mosetoft Viborg, Specialområde Udviklingshæmning og ADHD, søger social- og sundhedsassistent som brænder for implementering og ansvar for den sundhedsfaglige del af opgaven.

Er du uddannet social og sundhedsassistent?
Går du på arbejde med stolthed, fordi du ved, at din faglig funderet tilgang til faget er afgørende for borgerne? Har du lyst til at blive del af en arbejdsplads med engagerede og gode kolleger
OG vil du være med at sikre at vi bliver endnu bedre til den sundhedsfaglige opgave. Så har vi et job til dig på Mosetoft.
 
Vi søger 1 social- og sundhedsassistent til ansættelse 1/10 eller snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Din arbejdstid vil være skiftende dag/aften og hver 2. weekendvagter. 
 
Arbejdsopgaverne

  • Arbejde med og ansvar for de sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der er i relation til borgerne på Mosetoft
  • Dataindsamling, analyse, vurdering, handleplaner og evaluering samt dokumentation af borgernes behov i relation til de 12 sundhedsfaglige problemstillinger
  • Struktur og overblik over de 12 sundhedsfaglige problemstillinger for vores borgere i et tæt samarbejde med dine kolleger
  • Medicinhåndtering
  • Indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer i det pædagogiske arbejde med borgernes mål, delmål og handleplaner.
  • Tæt Samarbejde med Specialområde Udviklingshæmning og ADHD's sundhedskonsulent
Det kan vi tilbyde dig
  • En god arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø og plads til forskellighed både på det personlige og faglige plan
  • Løbende opkvalificering på interne temadage, fagpilot og kurser
  • En arbejdsplads, hvor vi har den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven
  • Tid til og prioritering af den sundhedsfaglige opgave
  • Løbende vejledning og supervision fra Specialområde Udviklingshæmning og ADHD`s faglige sekretariat.
  • Løbende opkvalificering på interne temadage, fagpilot og kurser
Hvem er du?
  • Du har høj faglighed og brænder for at arbejde ud fra et sundhedsfagligt perspektiv.
  • Har du erfaring i det pædagogiske arbejde er det en fordel, men vigtigst er det, at du har lyst til at udvikle dig og lære.
  • Du har en inddragende, anerkendende og reflekterende tilgang til samarbejde og lægger vægt på dialog og samarbejde
Driftsklyngen
Mosetoft er en driftsklynge med dag- og døgntilbud under Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Mosetoft ligger i udkanten af Viborg i nye bygninger og har nogle gode og store udenoms arealer.
Mosetoft's målgruppe er borgere, der udover en nedsat psykiske funktionsevne også har eksempelvis psykiatriske problematikker og/eller er dømt til anbringelse eller kommunalt tilsyn som følge af kriminalitet.
Der arbejdes på at være trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed.

Om specialområdet
Specialområde Udviklingshæmning og ADHD består af en række større og mindre driftsklynger geografisk spredt over regionen: Bygmarken (Hedensted), Grankoglen (Allingåbro), Gårdene (Randers), Mosetoft (Viborg) og Nørholm (Herning)
Der er i alt ca. 110 borgere i vore tilbud. Der er ansat ca. 300 medarbejdere, primært pædagogisk personale og social- og sundhedsassistenter. Der er en funktionsledelse på hver driftsklynge.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
 
Der indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
 
Yderligere oplysninger om stillingen
For yderligere information om Specialområde Udviklingshæmning og ADHD henvises til vores hjemmeside: www.sua.rm.dk.
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for HR- og økonomi og sundhed Susanne Espersen tlf. 61 39 53 03 suhan1@rm.dk

Samtaler forventes afholdt uge 39.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.