Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til ældrepsykiatrisk afsnit SL6, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Er du SSA og kan du se det som en spændende udfordring at kombinere psykiatri og somatik?

Vi søger en SSA der ønsker et job fyldt med udfordringer, fagligt engagement og et godt samarbejde med dygtige kolleger fra flere forskellige faggrupper. Ansættelse pr. 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Vi har plads til 17 patienter. Vores rammer er moderne og med gode behandlings- og aktivitetsmuligheder.

Hos os ser du patienter med psykiske lidelser, eksempelvis affektive lidelser, angst og psykoser. Nogle har ligeledes en demensproblematik og/eller en somatisk problematik.

Indlæggelsestiden er i gennemsnit 30 dage.

Du kan læse mere om ældrepsykiatrisk afsnit SL6 her

Vi kan tilbyde dig

  • 32 - 37 timer pr. uge
  • Primært i nattevagt med aften og/eller dagvagter
  • Det samlede timetal kan forhandles efter dine ønsker
  • Vagter hver anden weekend
  • Et sengeafsnit med et tværfagligt personale på ca. 30 medarbejdere

Derudover tilbyder vi dig

  • En god og fyldestgørende introduktion og mentorordning
  • Kurser i deeskalering
  • Mulighed for udvikling af personlige og faglige kompetencer
  • Et afsnit som arbejder målrettet med forebyggelse af tvang
  • En hverdag med kompetente og fagligt velfunderede kollegaer
  • Et tværfagligt samarbejde, samt samarbejde med patienter og pårørende med fokus på den enkelte patients sygdoms billede og livssituation
  • Struktureret undervisning og supervision med udgangspunkt i personalets behov og visioner for udvikling af sygeplejen

Vi søger en kollega

  • Med stor lyst til og interesse for psykiatrien
  • Der tager udgangspunkt i patienten ønsker og behov, samt medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient
  • Der ser der som en spændende mulighed at kunne kombinationen psykiatri/somatik og sociale problemstillinger
  • Er fagligt engageret og brænder for udvikling og ønsker at præge udviklingen i afsnittet

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at komme på uforpligtende besøg og rundvisning i afsnittet eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Jannie Breiner Jensen.

Samtaler afholdes i uge 15.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.