Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Omsorgscentret Hjortespring i Herlev

I takt med at det nære sundhedsvæsen rykker tættere på, vil der blive flere komplekse sygeplejeopgaver. Derfor er planen, at plejeafdelingens kompetencer skal bestå af såvel social- og sundhedsassistenter som sygeplejersker til varetagelse af helhedsplejen hos borgerne.  
 
Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent til aftenvagt på gennemsnitligt 28 timer ugentlig (5/2) med arbejde onsdag-søndag i lige uger og onsdag-torsdag i ulige uger. Arbejdstiden er kl. 15-23.00 med tiltrædelse efter aftale.  
 
Omsorgscentret Hjortespring i Herlev er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. På Hjortespring er der i alt 155 lejligheder og plejeboliger, inklusive ægteparboliger, og vi er 135 ansatte.  
 
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi  
  • sætter beboerne i centrum og giver dem en god dag  
  • er mangfoldige og har et godt arbejdsmiljø  
  • sætter faglighed højt og arbejder tværfagligt  
  • har træningsfaciliteter til både beboere og medarbejdere  
  • har eget produktionskøkken
  • holder fast i traditioner og er sammen med beboere til hverdag og fest. 
Du vil få en god introduktion til Hjortespring, vores organisation, værdier og arbejdsgange. Derudover vil du få medindflydelse på kulturen, arbejdsmiljøet og arbejdspladsen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Lønnen forhandles efter principperne i Ny løn efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og FOA.  
 
Yderligere oplysninger  
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Ronnie Lundsgaard Hansen på 4454 7460 eller souschef Inge Andersen på 4452 1527. Du kan også besøge vores hjemmeside www.omsorgscentrethjortespring.kk.dk.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 15. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her