Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Peder Lykke Centret

Er rummelighed, mangfoldighed og livskvalitet værdier, der tiltaler dig?

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling som fast aftenvagt 28 timer ugentligt fordelt i en 5/2 ordning med weekendvagt hver 2. weekend.  

Hvem er vi?
Vi er et stort plejecenter med en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verdenen kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser. Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest. Om foråret og sommeren nydes haven med plantedag, gåture, grillaftener, markedsdag mm. Resten af året er der blandt andet aktiviteter med sang og dans og december er selvfølgelig fyldt med julearrangementer. Plejecentret består af seks afdelinger, der er fordelt på to etager, hvor der i alt er 152 beboere. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder og personalegruppe. Samarbejdet på tværs af afdelingerne samt vagtlagene vægtes højt.

Hvorfor skal du arbejde her?
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og deres livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og arbejder tæt sammen med vores aktivitetscenter, daghøjskole og produktionskøkken.

Alle dine kompetencer kommer i spil, du kommer fx til at arbejde med:

  • Pleje og omsorg
  • Borgerinddragelse, rehabilitering og brug af klippekort
  • Fokus på tidlig opsporing, forebyggelse af funktionstab og unødige indlæggelser
  • "Det gode måltid" og aftenaktiviteter
  • Sygeplejeopgaver som fx medicinhåndtering, sondeernæring, palliation og sårpleje
  • Vores medarbejdere siger: "Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den" og "Kom til et hus, der aldrig står stille".

Vi støtter dig i oplæring efter behov og der er altid god mulighed for faglig sparring.

Vi tilbyder

  • En mangfoldig arbejdsplads med engagerede kolleger
  • Masser af mulighed for faglig udvikling indenfor mange områder. Vi har fx ressourcepersoner indenfor demens, forflytning, ernæring, inkontinens og holdbart arbejdsliv
  • Træning i arbejdstiden og brug af motionsrum
  • En temadag årligt, hvor alle medarbejdere i huset deltager (Employer branding)

Om dig
Du skal selvfølgelig være uddannet social- og sundhedsassistent. Du skal også kunne rumme vores mangfoldige beboere med din positive og anerkendende tilgang. Du skal være nysgerrig, tålmodig og med dine kommunikationsevner kunne tale og lytte i både de gode og svære situationer.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Poulsen på 3234 4371. Hun træffes dog først efter den 4. oktober 2020.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 20. oktober 2020

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.