Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter

Har du faglig interesse i træning og rehabilitering af borgere i specialiserede forløb?

Så er stillingen på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter måske noget for dig.

Om jobbet

Du bliver en del af et tværfagligt team, der alle har speciale inden for neurorehabilitering. Du skal være med til at sikre gode og sammenhængende forløb for brugerne.

Træningen skal indtænkes i alle døgnets timer, hvilket stiller store krav til det tværfaglige samarbejde. Målet for træningen er, at brugerne skal opnå så stor selvstændighed som muligt og klare sig i eget hjem. Derfor er det vigtigt, at du er klar på at bryde faggrænser, så alle tænker og arbejder med træning.  I hele forløbet vil der være et tæt samarbejde med pårørende og hjemkommunen.

Vores forventninger til dig

  • Du sætter høje standarder og vil noget på borgernes vegne. Derudover forventer vi, at du:
  • Brænder for målgruppen og for at håndtere de faglige opgaver og udfordringer i specialiserede rehabiliteringsforløb.
  • Ved at rehabilitering foregår i alle faggrupper og alle vagtlag.
  • Vil være med til at skabe en sund og lærende kultur.
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser.
  • Har kendskab eller stor interesse for den rehabiliterende indsats.
  • Har personlig modenhed og kan arbejde selvstændigt og engageret i en travl hverdag.

Det vigtigste for os er, at du har hjertet i centrum, så skal vi nok lære dig om neurorehabilitering ?

  • Vi tilbyder
  • En spændende stilling inden for specialiseret neurorehabilitering af borgere med senhjerneskade med stor mulighed for at præge opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads hvor udvikling og dygtiggørelse af personalet vægtes højt.
  • Et arbejde hvor faglighed og evidensbaseret praksis vægtes højt.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på tværfaglighed i opgaveløsningen.
  • En stilling med god mulighed for mono- og tværfaglig sparring.
  • Et selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med teamet af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, neuropsykolog, audiologopæder og socialrådgiver.
  • En arbejdsplads med dygtige og anerkendende kollegaer.
  • En stilling i en virksomhed med fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • En ansættelse i det private erhvervsliv med en flad ledelsesstruktur og kort afstand fra tanke til handling.
  • Mulighed for at leje billige ferieboliger i Danmark og Europa

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 28 t. Der arbejdes i 5-2 rul, med arbejde onsdag og torsdag, samt weekend vagt i ulige uger.

Ansøgningsprocedure

Stillingen er til tiltrædelse d. 1. december eller gerne før.

Ansøgningsfrist d. 16. oktober

Samtaler forventes af blive afholdt onsdag d. 21. oktober. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Anja Nielsen tlf. 40761214

Om Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter

Ringstedhave er specialiseret i neurorehabilitering. Det er målrettet genoptræning for personer med følger efter alvorlig hjerneskade.

Hjerneskaden kan skyldes ulykke eller sygdom, men fælles er, at borgerne på Ringstedhave modtages af et tværfagligt team, der har særlig viden og kompetencer på højt niveau inden for hjerneskadeområdet.

Vi tilbyder både døgnophold og ambulant behandling.

Det tværfaglige team følger borgerne hele vejen igennem forløbet på Ringstedhave. Målet er, at borgerne genvinder så meget selvstændighed i egne liv som muligt.

Ringstedhave drives af den danske omsorgsvirksomhed Forenede Care. Læs mere om Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.