Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til aktiviteter

Plejecenter Strandmarkshave er Hvidovre Kommunes næststørste plejecenter. Strandmarkshave har 73 plejeboliger, 1 natbolig, 1 venteplads og 35 daghjemspladser. 
 
Strandmarkshave ligger tæt ved Frihedens S-Station. Strandmarkshave er et dejligt plejecenter. Et aktivt hus, hvor vi forsøger at skabe rammer, hvor beboere og personale trives. 

  • Vil du være med til at bevare vores gode ånd? 
  • Vil du gerne arbejde i et rart miljø, hvor vi prioriterer samvær højt? 
  • Vi tilbyder en god og individuel introduktion. Vi arbejder med kompetenceudvikling, og tilbyder intern undervisning 
 
Til Plejecentret 1. sal søges en social- og sundhedsassistent 35 timer ugentlig fordelt på mandag til fredag, normalt fra kl. 10.00 – 16.00 med fokus på aktiviteter, samt hver 3. weekend fra 7.30 – 15.00 i plejen.  
 
Stillingen er til besættelse fra den 1. april 2018.  
 
Vi søger en kollega, som i fællesskab med resten af afdelingen, aktivitetsmedarbejderen i stuen og personalet i daghjemmet skal have særligt fokus på aktiviteter.  
 
På Plejecentret 1. sal har vi 25 beboere. 
 
Din rolle i hverdagen vil være at planlægge, igangsætte og gennemføre både individuelle og gruppeaktiviteter. Der deltages i fester og andre arrangementer i aftentimerne.  
 
Vi forventer at du  
  • kan sætte aktiviteter i gang med relation til beboernes liv 
  • synger for på kendte sange  
  • tager udgangspunkt i spil og begivenheder, der giver menig for beboerne 
  • læser højt fra aviser, blade og bøger  
  • har erfaring fra arbejdet med demente medborgere. 
 
Vi arbejder med værdier og anerkendende dialog. 
 
Ansættelsesforhold 
Der er tale om en fast stilling på 35 timer i dagvagt. 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og FOA, Social- og sundhed.  
Grundlønnen er løntrin 21.  
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Jette Mathiesen på telefon 5158 7622.  
 
Du kan også besøge vores hjemmeside på www.strandmarkshave.hvidovre.dk
 
Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. februar 2018 kl. 12.00 
 
Du bedes søge stillingen via dette link  https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1065&departmentId=18956&ProjectId=144746
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her