Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Anæstesiologisk afdeling Z, på Bispebjerg Hospital

Vi søger en social - og sundhedsassistent, der er stolt af sin faglighed, sætter en ære i sit arbejde og værdsætter positivt tværfagligt samarbejde.

Vi byder til gengæld ind med de bedste kollegaer på Byens Bedste Hospital. Vi er en mangfoldig gruppe med plads til alle og vi kan godt lide, at vores patientklientel er meget varieret.

Vi prioriterer at værne om vores gode kollegiale samarbejde, hvor vi vægter synlig ledelse og tværfagligt samarbejde højt.



Dine opgaver vil blandt andet være

  • Løbende klargøring af dagens anæstesier i samråd med sygeplejerskerne
  • Vedligeholdelse af apparatur og diverse udstyr
  • Bestilling af varer
  • Opfyldning af skabe og skuffer
  • Modtage opkald fra operationsstuerne og yde praktisk hjælp til anæstesisygeplejerskerne og -lægerne.
Om afdelingen
Anæstesiologisk afdeling Z består af et anæstesiafsnit, et perioperativt afsnit, intensivt terapiafsnit, sterilfunktion, smerteambulatorium og Giftlinjen og en velfungerende administration. Som en del af hospitalets samlede strategi og fokus på ”det samarbejdende hospital” står afdelingen desuden i spidsen for et ny-åbnet fælles intermediært afsnit.

Frem mod 2025 bygger vi i øvrigt Nyt Hospital Bispebjerg, der bl.a. rummer et mor-barn center, hvilket giver os nye spændende arbejdsopgaver.

Om anæstesiafsnittet

Anæstesiafsnittet har 15 operationsstuer og yder årligt 11.500 anæstesier primært til elektiv - og akut kirurgisk gastroenterologi og ortopædkirurgi og derudover også til videncenter for sårheling, dermatologisk afdeling, ECT-behandlinger, DC-konverteringer samt flere andre funktioner.

Vi assisterer også ved ECT-behandlinger på Frederiksberg tre dagvagter om ugen.

Anæstesiafsnittet har akutfunktion døgnet rundt og vi indgår i tæt samarbejde med akutmodtagelsen i forbindelse med modtagelse af medicinske og kirurgiske traumepatienter.



Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et velrettelagt introduktionsprogram, hvor vi tager udgangspunkt i dine kompetencer. Vi sikrer alsidigheden i opgaveløsningen bl.a. ved rotation mellem specialerne, så du får gode muligheder for at opøve forskellige kompetencer.

Vi er en gruppe på 5 social – og sundhedsassistenter og 40 anæstesisygeplejersker og vi synes selv, at vi har de bedste kollegaer. Vi er dygtige, vi er rare, vi har humor og vi har omsorg for hinanden.

Vagtplan

Som social – og sundhedsassistent i anæstesiafsnittet har du kun hverdags-dagvagter. Mødetiden er som udgangspunkt 8-16. Én dag om ugen har vi p.t. én 10-18 vagt.

Vi forsøger i stor udstrækning at tage individuelt hensyn, når vi laver vagtplanen. Vi arbejder med MinTid og man ønsker for 4 uger ad gangen.



Vi forventer, at du

  • er positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • har gode evner inden for kommunikation og samarbejde
  • udviser engagement, imødekommenhed og faglighed
  • er selvstændig, ansvarlig og en teamplayer - monofagligt såvel som tværfagligt
  • er både detaljeorienteret og helhedsorienteret omkring dit bidrag til patientens forløb
Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, så er vi meget interesseret i at høre fra dig. Du er også velkommen til at komme forbi på besøg og evt. følges med en social - og sundhedsassistent.

Ansættelsen er pr. 1. marts 2021 eller efter aftale og som udgangspunkt 32 t./ugtl.



Ansøgningsfrist er den 14. januar. Vi afholder samtaler 21. januar.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Sølvsteen på tlf. 20278969 eller mail christina.soelvsteen.lunde@regionh.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.