CareMatch søger for Pilekrogen i Gentofte -
Din erfaring fra døgntilbud eller arbejde med psykisk syge skal du bruge til at støtte beboerne i at have fuld indflydelse på deres egen hverdag. Mulighed for uddannelse og udvikling.
Recovery-orienteret tilgang
Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på relationer og psykosocial rehabilitering. Beboerne er i centrum, og vi indretter vores arbejde til deres aktuelle situation. Det kræver, at du udviser initiativ i forhold til selvstændigt at arbejde ud fra vores kerneydelser, retningslinjer, politiker og beboernes individuelle ønsker og behov.
Kontaktperson
Du er kontaktperson for beboerne og udarbejder de faglige planer og anden dokumentation. Det er derfor vigtigt, at du taler og skriver dansk, så der er mulighed for en faglig velfunderet argumentation og selvstændig udførelse af skriftlige opgaver.
I hverdagen deltager du i at købe ind, lave mad og give omsorg, hjælp og støtte til beboerne omkring rengøring, tøjvask, udflugter m.m. Derudover skal du være serviceminded og opmærksom på beboernes udtrykskapacitet og kommunikation.
Din person
Hvis du er rummelig, har et drive og forstår at være aktivt opsøgende i din tilgang til beboerne, vil du passe lige ind. Du vil få succes i stillingen, hvis du er:
- Tydelig og har overblik i forhold til flere beboere samtidigt
- Initiativrig og aktiv i forhold til beboerne i og uden for huset
- Empatisk uden at det for forud for din faglige viden
- Fysisk og psykisk robust så du kan håndtere en kompleks vifte af arbejdsopgaver
- Byder dig til med dine egne interesser
Faglig profil:
- Uddannet social- og sundhedsassistent
- Erfaring med dokumentation og skriftlighed
- Erfaring fra døgninstitution og psykisk syge udsatte mennesker
- Det er en fordel, hvis du har kørekort
Aktiv læring og udvikling på arbejdet
Vi forventer, at du kan være en aktiv deltager til teammøder og på temadage med fokus på emner fra beboere og kolleger. Vi har fælles intern supervision og ekstern supervision 1 gang om måneden med udgangspunkt i en systemisk narrativ tilgang. Beboerne deltager i supervisionen, hvis det er muligt.
Du skal derfor være reflekterende i forhold til egen og andres praksis og se de daglige udfordringer og dilemmaer, som et vigtigt udviklingsrum.
Botilbuddet
Vi er kendetegnet ved særdeles gode rammer og ressourcer til aktivering. Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads med en engageret personalegruppe, der arbejder for at give den enkelte beboer et ståsted i tilværelsen.
Du bliver efter en god introduktion en del af et bofællesskab med 16 psykisk syge borgere, primært paranoidt skizofrene og misbrugere, der alle har en lav mestringsevne. Du arbejder i et team, hvor I er to på arbejde til en gruppe på 8 borgere.
Du bliver tilknyttet et fast team med 8 kolleger, der alle er uddannet pædagoger eller social- og sundhedsassistenter. Dertil en daglig leder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling med blandede dag- og aftenvagter og hver anden weekend. Løn og ansættelse fastsættes efter forhandling ifølge gældende overenskomst. Vi forudsætter en acceptabel straffeattest, som skal dokumenteres ifm. tilbud om ansættelse.
Yderligere information:
Pilekrogen samarbejder med konsulentvirksomheden CareMatch om denne ansættelse. Ønsker du at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Mads Lindhardt Henriksen på 42484042 eller mlh@carematch.dk.
Send din ansøgning med CV og relevante bilag hurtigst muligt, da vi ansætter løbende.