Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til bofællesskabet for borgere med Huntington sygdom

Har du lyst til fordybelse i et speciale - så se her!

Bofællesskabet for borgere med Huntington sygdom, Herning Kommune, søger en social- og sundhedsassistent til en dagvagtsstilling. Stillingen er på 30 timer i dagvagt med enkelte aftenvagter og weekendvagter hver anden uge.

Bofællesskabet er for borgere med Huntington sygdom. Der bor 18 borgere fordelt i to teams. Du kommer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med social og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut, sygeplejerske og de tilknyttede ergo- og fysioterapeuter.
Personalets opgaver er hovedsagelig pleje og omsorg samt aktiviteter i det omfang den enkelte beboer kan magte det.

Der arbejdes ud fra socialpædagogiske principper med en fast struktur/døgnrytme for den enkelte beboer, hvor forudsigelighed og genkendelighed er vigtigt for den enkelte beboer.

Der er stor kompleksitet i arbejdet, både fysisk og psykisk omkring den enkelte beboer.

Der anvendes Marte Meo til læring/udvikling af personalet samt supervision en gang om måneden. Cirka tre gange årligt afholdes undervisningseftermiddage i relevante emner.

Der er et tæt samarbejde kolleger imellem. Der er altid kolleger at sparre med i løbet af en vagt. Du skal have lyst til at fordybe dig i det pædagogiske og relationelle arbejde.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • har et godt overblik
  • har lyst til at blive fagligt udfordret hver dag
  • har lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde
  • er fleksibel og stabil
  • er åben overfor nye tiltag og udfordringer
  • er med til at højne det faglige niveau
  • har mod til at have en arbejdsdag, hvor mange ting er uforudsigeligt.

Hvis du vil se vores hus, så gå på Herning Kommunens hjemmeside og søg plejecenter, specielle tilbud HS Bofællesskabet og se vores video.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsesdato er 1. juli 2021 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos centerleder Lene Sumborg på telefon 96 28 54 01.

Ansøgningsfrist
9. maj 2021.
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 20.
Ansøgning med bilag sendes via link i annoncen på hjemmesiden.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.