Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til dagvagt

Vil du være med til at gøre en forskel for vores borgere og støtte dem i at mestre deres hverdagsliv? Er du fagligt bevidst, nysgerrig og positiv, og har du lyst til at arbejde med psykiatriske opgaver? Vil du have medbestemmelse og være en del af en arbejdsplads med et godt sammenhold og plads til forskellighed? Så har vi jobbet til dig!

Hjemmeplejen i Aarup søger pr. 1. marts eller snarest derefter en social- og sundhedsassistent. Stillingen er på 32 timer ugentligt, fortrinsvis i dagvagt, og der arbejdes hver 2. weekend. 
 
Hvem er vi
Hjemmeplejen i Aarup er en udekørende gruppe, som arbejder og tænker rehabiliterende, således at borgeren kan klare sig i eget hjem. I vores arbejde anvender vi iPads og IT, da det er gode arbejdsredskaber, og dokumentation er vigtigt for, at opgaverne lykkes.  
  
Hos os bliver du taget alvorlig og lyttet til. I personalegruppen vægter vi det gode arbejdsmiljø højt. Vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde, og det bliver det, når vi har medbestemmelse og et godt sammenhold. Vi har en stor omsorg for hinanden, og her er plads til, at vi er forskellige, hvilket betyder, at vi supplerer hinandens svage og stærke sider.  
  
Kommunikation er en stor del af vores arbejde. Vi kommunikerer dagligt med hinanden, borgerne og deres pårørende. Derfor er det et område, som er i fokus hele tiden. Vi underviser bl.a. i og taler om, hvad god kommunikation er samt deler viden med hinanden.  
  
Vi arbejder tværfagligt og støtter borgeren i at mestre sit hverdagsliv – vores kerneopgave er borgeren.   
 
Hvem er du 
Vi søger en kollega, som:
  • arbejder rehabiliterende
  • opsøger det tværfaglige samarbejde, så tingene lykkedes sammen med borgeren
  • grundlæggende er nysgerrig, positiv og fyldt med god energi
  • er stabil og sætter en ære i at passe sit arbejde og være fagligt bevidst
  • har lyst til at arbejde med psykiatriske opgaver og kan rumme mange forskellige levemåder
  • har lyst til at udvikle sig selv, både fagligt og personligt, bl.a. gennem kurser og refleksion. 
Løn og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på
 
Vil du vide mere  
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Rose M. Islin Ried på tlf. 64 74 75 63.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. februar 2018.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her