Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til dagvagt

Barselsvikariat

Plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i dagvagt 32-37 timer ugentlig med vagt hver 4. weekend.

Du har interesse for plejen af ældre beboere med komplekse behov og gerne erfaring inden for demens og palliation.
Du er  positiv og imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem dialog og tværfagligt samarbejde.
 
Vi forventer, at du

   • har interesse inden for ældrepleje og demensområdet
   • kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med vores terapeuter og aktivitetsmedarbejdere
   • er fagligt velfunderet og kan sætte din viden i spil i en hverdag, hvor der er fokus på borgernes egne ressourcer
   • kan skabe hjemlige forhold for beboerne, hvor værdighed, anerkendelse og respekt er nøgleordene
   • er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og kan skabe overblik
   • kan dokumentere elektronisk, anvende FMK og bringe dine observationer og refleksioner i spil.

 
Vi tilbyder en arbejdsplads,

   • hvor du vil være tilknyttet en plejegruppe med 25 beboere og indgå i et dynamisk og humoristisk team af kolleger.
   • med fokus på demens, palliation og sanseintegration
   • med fokus på ernæring og rehabilitering i tæt samarbejde med vores eget køkken og aktivitetscenter
   • hvor faglig kvalitet og kompetenceudvikling vægtes højt
   • hvor du har adgang til diverse træningsfaciliteter og gode parkeringsforhold


Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afd. sygeplejerske Lea Eriksen på telefon 38 77 79 59.

Ansøgningsfrist: Fredag den 23. februar 2018, kl. 12.00

Tiltrædelse: 1. april 2018 eller efter aftale


Løn i henhold til gældende overenskomst.

Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
_____________________________________________________________________


Lidt om os
Plejehjemmet Ingeborggården er et kommunalt plejehjem i Frederiksberg Kommune. Det er kommunens største plejecenter, hvor 148 beboere har deres hjem. Vi har eget produktionskøkken, egen TV-kanal ”TVI” samt et stort aktivitetscenter, hvor husets beboere kan få træning af vores fysioterapeuter og ergoterapeuter samt deltage i sang og musik, tegning og maling, debatgrupper og meget andet. Vi er et innovativt og udviklingsorienteret hus, der fokuserer på trivsel og godt humør, og vores arbejdsplads er røgfri.
Vores mission er at skabe et godt og værdigt liv for beboerne gennem faglighed og udvikling af medarbejderne. Vores værdier synliggøres gennem vores daglige arbejde og ud fra socialpædagogiske principper.
Ingeborggården går en spændende fremtid i møde og skal blandt andet igennem en total moderniseringsproces inden for de kommende år.
Du kan læse mere om plejehjemmet på vores hjemmeside
www.ingeborggaarden.dk.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her