Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Grøndalsvænge

Du har nu mulighed for at blive social- og sundhedsassistent på Grøndalsvænge og blive en del af et energisk og imødekommende team.

Grøndalsvænge er et stort og moderne botilbud bestående af 50 lejligheder for voksne borgere i alderen 40-80 år med udviklingshæmning, fysiske mobilitetsnedsættelser, i enkelte tilfælde psykiatriske overbygninger eller demens.

Grøndalsvænge ligger i dejlige omgivelser i Nordvest og er nabo til familieboliger, grønne områder, ungdomsboliger og et kommende minieksperimentarium. Beboerne og naboerne har et rigtig godt forhold til hinanden. I løbet af året vil vores frivillighedsnetværk i samarbejde med beboerne afholde f.eks. løb, sommerfest, Sankt Hans, julehygge og musikfestival.

Målgruppe – borgeren i centrum
Borgerne har behov for omfattende socialpædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig/personlig pleje. De har behov for at være omgivet af nærværende medarbejdere, som har overblik, kan kommunikere tydeligt og støtte borgeren i at strukturere deres hverdag.

Borgerens livskvalitet er det daglige, centrale omdrejningspunkt på Grøndalsvænge. Det pædagogiske arbejde bliver planlagt ud fra den enkelte borgers ønsker, ressourcer og støttebehov. Vi vægter borgerens selv- og medbestemmelsesret højt. Beboere og personale har sammen lavet værdigrundlaget for Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS), og det er med afsæt i dette værdigrundlag, at al beboerkontakt finder sted. Det er med til at skabe den positive og omfavnende energi, som er hersker hos os.

Faglighed og samarbejde
Vi arbejder teambaseret og lægger vægt på, at alle ansatte er med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø. Vi er et stort og mangfoldigt hus, så det er vigtigt, at du som ansat og som kollega kan være rummelig og have en god balance imellem ansvarlighed, humor og kollegial omsorg.

Vi holder teammøder og fælles personalemøder hver anden onsdag, hvor faglig metodeudvikling, etik, konflikthåndtering, planlægning/organisering af opgaver og alt, hvad der vedrører et så stort sted som Grøndalsvænge, er sat på dagsordenen. Temadage og supervision indgår som metode til at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau.

Vores ønsker til en kommende kollega
Først og fremmest skal du brænde for vores beboergruppe, brænde for at være med til at gøre en forskel for den enkelte, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor vi altid løfter i flok. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som

  • har viden om og erfaring med at arbejde med borgere med varige og nedsatte funktionsevner
  • besidder en naturlig nysgerrighed på andre mennesker og deres bevæggrunde
  • kan reflektere over egen praksis og bidrage til videreudvikling af de fælles faglige tilgange
  • kan være med til at højne og kvalitetssikre det sundhedsfaglige og det pædagogiske niveau
  • har gode evner til at kommunikere og dokumentere og har basale IT-kundskaber
  • kan lide en stor diversitet i arbejdsopgaverne, hvor også praktiske og plejemæssige opgaver indgår i dagligdagen
  • trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag med rig plads til humor
  • har lyst til at engagere sig i tværfagligt samarbejde samt vidensdeling og sparring med kolleger

Vi tilbyder

  • godt teamsamarbejde, kollegial sparring og en engageret kollegagruppe, som brænder for at være med til at gøre en forskel for vores borgere
  • temadage på botilbuddet samt eksterne temadage
  • individuelle kurser og videreuddannelse på diplomniveau
  • kontinuerlig faglig udvikling og visioner for botilbuddet
  • fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være mellem klokken 07.00 og kl. 23.00 samt hver 2. weekend i skiftevis dagvagt og aftenvagt.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med FOA, LFS og Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Fakta om COS
Center for Omsorg og Specialpædagogik er et center i Københavns Kommune for udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Vi er et stort center med otte botilbud og omkring 380 borgere og 400 fastansatte medarbejdere. Vi har også en specialfysioterapi, svømmehal og enkelte dagtilbud.

Vi yder et socialpædagogisk tilbud med udgangspunkt i, at den enkelte borger skal opleve højest mulig livskvalitet. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og tydelige ledelsesværdier. COS er kendetegnet ved en høj faglighed med fokus på videndeling og udvikling af netværk og arbejdsfællesskaber. COS's indsatsområder er blandt andet fokus på dokumentation, sundhed, samskabelse med lokalsamfund og frivillige, velfærdsteknologi og digitalisering.

Læs mere om COS på www.cossof.kk.dk, hvor du også finder billeder, vores værdigrundlag og meget mere.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Köhler på 2979 0391 eller bostedsleder Joan Dam Nielsen på 2420 6449.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 2. juli 2020
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 9. juli 2020

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.