Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Høng Ældrecenter ved Den Integrerede pleje SYD

Om jobbet

Vil du være vores nye kollega i en dagvagt på 32 timer?

Vil du indgå i et tæt samarbejde med borgere, pårørende og dine ca. 22 nye kollegaer fordelt på hele døgnet?

 

Din profil

SSA på Høng Ældrecenter er et meget selvstændigt og ansvarsfuldt job, du indsamler observationer og det er dit ansvar, at handle på disse og vurdere hvornår der er brug for, at kontakte relevante samarbejdspartnere.

Vi har ansat en centersygeplejerske 2 dage om ugen og vi har tilknyttet plejehjemslæge.

Der er SSA ansat i alle vagtlag. Vi arbejder tæt sammen og der kan forekomme afløsning i aften og nat efter nærmere aftale.

Du vægter faglighed højt, er engageret og har interesse for rehabilitering og vil deltage i, at gøre livet til "Det gode og værdige ældreliv for borgerne på Høng Ældrecenter".

Du er stabil og en god kollega og du har lyst til, at samarbejde med dine nye kollegaer.

Du har erfaring med Kommunikation-dokumentation-FMK, vi anvender omsorgssystemet Nexus.

 

Derfor skal du vælge os

Høng Ældrecenter er et plejecenter med plads til 24 borgere. Vi arbejder rehabiliterende og har sat ord på vores kerneopgave "Vi arbejder ligeværdigt og aktivt sammen med den enkelte borger om, at understøtte størst mulig glæde og selvstændighed i livet".

Kalundborg Kommunes værdier er værdier vi kan stå inde for og vi arbejder aktivt med

-Dialog - Trivsel - Stolthed - Medansvar - Respekt

 

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 1. Januar 2021 eller efter aftale.

 

Hvis du vil vide mere

Kan du kontakte  

Gruppeleder Anette Ingvardsen på telefon 59575830 eller SSA Annette Hviid på telefon 59575831.

 

Ansøgning

Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.

Sidste ansøgningsfrist er den 22. November 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. November 2020

på Høng Ældrecenter, Glentevej 1, 4270 Høng.

 

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.