Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Interventionsteam på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg matriklen

Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores interventionsteam. Du skal arbejde aften- og nattevagter og 8 timers vagt hver anden weekend.

Du vil blive tilknyttet vores akutmodtagelse, et intensivt afsnit og 3 akutte modtageafsnit.

Hvorfor skal du søge stillingen hos os?

  • Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø. Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på. Det betyder, at du får mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse.
  • Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en fagligt dygtig og engageret personalegruppe, hvor arbejdsmiljø er i fokus, blandt andet i forhold til trivsel, udvikling og sikkerhed.
Hvad kommer du til at lave?
Din rolle bliver at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats, for forebyggelse af tvang, vold og trusler og at understøtte kompetenceudvikling og sparring indenfor deeskaleringsområdet. I løbet af vagten er du der, hvor behovet er størst.

Dine konkrete opgaver vil fx være at:

  • skabe overblik over urolige situationer
  • deeskalere en given situation
  • gå opsøgende runder på afsnittene, hvor du sikrer, at der er lavet planer for håndtering ved patienter med en høj Brøset-score
  • være med til at modtage nye patienter med høj Brøset-score og bidrage til en umiddelbar plan for sygeplejen
  • sparre med kollegerne i vagterne for at opnå et bedre og mere sikkert patientforløb
  • fungere som rollemodel og garant for, at alle situationer håndteres efter forskrifter som fx mindstemiddel, Safe Wards og deeskalerende håndtering.
Vores forventninger til dig

  • Du har en stærk faglighed. Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har minimum to års psykiatrisk erfaring og gerne fra intensivt regi. Du bruger din viden indenfor deeskalering til at forbedre, hvordan vi håndterer de akutte situationer.
  • Du kan skabe overblik i urolige situationer. Du trives med de akutte patientforløb og et til tider højt tempo. Med dit gode overblik og fleksibilitet navigerer du sikkert i et miljø, hvor du ikke ved præcis, hvad dagen bringer.
  • Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund og forbedre, forstå og forandre deres liv.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 32 timer om ugen i aften og nattevagt og med weekendvagt hver anden weekend.
Vi ser gerne, at du kan starte den 1. december 2020.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Jespersen på 2388 5994 eller på helle.holmquist.jespersen@regionh.dk.

Søg stillingen via link senest den 23. oktober 2020
Vi forventer at holde samtaler den 26.oktober 2020.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.