Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Marienlund 3. sal

Marienlund 3. sal søger dygtig social- og sundhedsassistent i fast stilling.
Stillingen er på 28-37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2021.

Drømmer du om at arbejde i nye og moderne omgivelser og være kollega i en nyere veletableret personalegruppe?

Drømmer du om at arbejde i en hverdag, hvor faglighed og ikke mindst personlighed er med til at gøre DEN forskel - når vi sammen skaber rammerne for et godt og trygt hverdagsliv for borgerne, samt medinddragelse af de vigtigste mennesker i deres liv - nemlig de pårørende?

Derfor håber vi på en ansøgning fra netop DIG, hvor du blandt andet skriver, hvad motiverer dig og hvad er du særlig optaget af.

Vi søger en kollega til overvejende dagvagter, hvilket betyder dagvagter, men aftenvagter kan også påregnes i mindre omfang.

Du er selv med, til at planlægge din vagtplan, og vi vægter som afdeling høj fleksibilitet for at imødekomme behov i forbindelse med planlægning af vagter.

Man har på nuværende tidspunkt mulighed for at vælge at arbejde i gennemsnit hver 3. weekend.

Kort og godt - Marienlund 3. sal kan tilbyde dig:

  • Et godt og sundt arbejdsmiljø, med engagerede kollegaer
  • Mulighed for åben dialog omkring vagtplanlægning
  • Ansættelse under spilleregler for brug af MIN TID som planlægningsredskab
  • Synlig ledelse
  • Ansættelse på en attraktiv arbejdsplads præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed
  • Røgfrit miljø på 3. sal, for såvel borgere som medarbejderne
  • Fokus på et hus på tværs, der arbejder meget målrettet på aktiviteter for og med borgerne
  • Adgang til wellness faciliteter for vores borgere, der giver unikke muligheder for fokus på livskvalitet og trivsel.
  • Arbejdsplads med fokus på læringsmiljø både for elever, studerende og personale
  • Central beliggende arbejdsplads i Silkeborg by, med gode parkeringsforhold
Hvorfor vi søger netop DIG:
  • Fordi du føler stolthed og indre motivation, når du er med til at repræsentere et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen
  • Fordi du er en stabil og pligtopfyldende medarbejder
  • Fordi du kan arbejde selvstændigt
  • Fordi du kan se værdi og vigtighed i at dokumentere
  • Fordi du er faglig dygtig og brænder for dit fag og det at arbejde med mennesker
  • Fordi du er en god kollega
  • Fordi du kan se værdi i at samarbejde om opgaver og i at være en del af, at udvikle 3. sal som en del af et levende hus, der kan imødegå fremtidens behov med øje for både borgerens livskvalitet, velfungerende arbejdsforhold for medarbejderne, samt et unikt studie- og læringsmiljø
  • Fordi du er autoriseret social og sundhedsassistent
Lyder det lige som et job for dig? Så se filmen her og få et endnu bedre indblik i at være social- og sundhedsassistent hos os.

Marienlund er Silkeborgs nyeste plejecenter, smukt beliggende i sydbyen, nær skov og vand. Marienlund rummer velfærdsteknologi i særklasse, både til stor gavn og sikkerhed for borgerne, men også en understøttende faktor på at højde et godt arbejdsmiljø blandt Marienlunds medarbejdere. Vi er stolte af at kunne præsentere Marienlund 3. sal som måske DIN kommende arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Har du yderligere spørgsmål til en attraktiv og spændende stilling som social- og sundhedsassistent på Marienlund 3. sal, så ring endelig til lokalleder Heidi Duelund Rudbjerg på 51407644, som ligeledes også gerne vil vise dig rundt på stedet.

Ansøgningsfrist søndag 22. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.