Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Mave-Tarm og gynækologisk sengeafsnit, Slagelse Sygehus.

Ønsker du at arbejde i en afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø og kompetenceudvikling?

Så søg en stilling som social- og sundhedsassistent i øvre team på Mave-Tarm og gynækologisk sengeafsnit, Slagelse Sygehus.

Har du lyst til at arbejde i en afdeling, hvor du udfordres fagligt?

Hvor der er plads til at være ambitiøs inden for den kirurgiske sygepleje?

Hvor du har mulighed for at udvikle og uddanne dig til at kunne yde sygepleje til de fleste patienttyper?

Så har du mulighed for at blive vores nye kollega.

Hos os får du:

  • God introduktion og målrettet oplæring med mentorordning

  • Mulighed for indflydelse på den faglige udvikling og deltagelse i forbedringsprojekter

  • Deltagelse i skill stations

  • En god blanding af ungt og erfarent personale, der anerkender hinandens forskelligheder

  • Gode kollegaer der vægter humor højt, er imødekommende og vil tage godt imod dig.

  • En afdeling der har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø hver dag

Vi har plads til 17 øvre kirurgiske patienter samt 3 gynækologiske patienter.

I afdelingen lægger vi vægt på høj kvalitet i sygeplejen og arbejder målrettet med patientsikkerheden og den patientoplevede kvalitet.

Vi arbejder ud fra princippet tildelt patientpleje og udfører sygepleje med respekt for den enkelte patients integritet og behov.

Vi har brug for dig, som vil tage aktivt del i dette sammen med de øvrige social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i afsnittet.

Vi søger en social- og sundhedsassistent der:

  • Har lyst til at arbejde med kirurgiske patienter med diagnoser som f.eks. pancreatitis, pancreascancer, cholecystitis, ulcus, hernier, pneumothorax og akut operation

  • Vil medvirke til at patienternes ophold bliver en god og tryg oplevelse

  • Har gode kommunikative og pædagogiske evner i forhold til arbejdet med den kirurgiske patient

  • Er engageret, ambitiøs, omstillingsparat og kan have flere bolde i luften

  • Møder på arbejde med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø på tværs af faggrupper

  • Ønsker at udvide sine kompetencer

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, dag- og aften, samt weekendarbejde.

Du er velkommen til at kontakte souschef Dea Pilegaard på tlf 60 37 85 96 eller afdelingssygeplejerske Annette Møller på tlf 21 51 72 35 for at høre nærmere om stillingen.

Har du lyst til at komme forbi, byder vi gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Opstart d.1. August 2020 eller efter aftale

Ansøgningsfrist d.6/7

Samtaler d.8/7

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.