Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til Plejecenter Skovhuset

Du brænder for at gøre en forskel for de mennesker der bor i Skovhuset.

Vi søger social - og sundhedsassistent i aftenvagt, på 21-28 timer ugentligt til somatisk plejeafsnit.

Hvem er du?
Allervigtigst: Du vil borgeren og dit fag.

Du er kendetegnet ved høj faglig ansvarlighed.
Du er meget nysgerrig på at integrere velfærdsteknologi i pleje – og omsorgsrelationen.
Du er nysgerrig og afprøvende i skæve eller svære plejesituationer, for at nå borgeren.

Gennem din faglighed og dine værdier er du med til at understøtte, at Skovhuset til stadighed er et godt og værdigt sted at leve og bo, og du bidrager til at finde kreative løsninger i hverdagen.

Du kan invitere til samarbejde, både med beboere og deres familier, og blandt kollegaer i huset. Du skal kunne samarbejde tværfagligt, både i eget team og med tværfaglige nøglepersoner i huset.

Da vi anvender Marte Meo til plejeforløb, uddannelse og kompetenceudvikling, er det vigtigt, at du indgår i dette samarbejde.

Du holder din viden ajour, er opsøgende på ny viden og god til at gøre brug af relevante vejledninger og instrukser.

Jobindholdet:
Du får et spændende arbejde, med mulighed for at samarbejde med dygtige kollegaer med mange forskellige faggrupper, indgå i komplekse forløb, få faglig sparring og være en del af et teknologisk og lærende hus.

Vi har et velfungerende introduktionsprogram over 3 måneder, hvor du blive sat ind i alt, hvad du skal vide for at falde godt og hurtigt til. Du får en ”Skovhus-guide” og vi følger op gennem løbende samtaler.

Du skal bidrage til, at Skovhuset fremtræder som et velintegreret plejecenter i lokalmiljøet, som kan skabe en meningsfuld hverdag, for husets beboere i tæt samarbejde med deres familier.

Du skal sikre en høj faglig kvalitet i det omsorgsarbejde du udfører, med lydhørhed over for de krav og forventninger, der er til et moderne plejecenter. Du vil blive kontaktperson for et antal borgere og deres familier, og din opgave er at sikre et rigtig godt samarbejde med dem, og understøtte deres oplevelse af en sammenhængende og god hverdag.

Du kan få mulighed for at indgå i arbejdsgrupper på tværs, deltage i faglige projekter og indgå i samarbejdet med studerende fra skoler og universiteter.

Hvem er vi?
Skovhuset er et moderne plejecenter med 104 boliger, hvoraf 48 boliger er demensboliger. Boligerne er inddelt i 8 bogrupper af 12 lejligheder samt et ”Gæstehus” med 8 aflastningspladser. Der ud over har vi et dagcenter, der har plads til 25 daggæster, samt mange forskellige aktiviteter for beboerne i hele huset.

Vi vægter et tydeligt, respektfuldt og omsorgsfuldt samvær med både beboere, familier og kolleger.

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at skabe rammer for den gode hverdag for vores ældre borgere. Vi tager udgangspunkt i den personcentrerede omsorg, hvor vi bl.a. benytter os af Marte Meo, musikterapi, nænsom nødværge og beboerfordybelse.

Skovhuset har integreret mange teknologiske løsninger – herunder smartgulv teknologien - for at bidrage kvalificeret til den individuelle pleje, og skabe tryghed og frihed i borgerens hverdag.

Vi lægger stor vægt på at understøtte beboeres kontakter til omverdenen gennem inddragelse af familien, gennem aktiviteter og med kontakt til frivillige og naboer.

Skovhuset arbejder struktureret med kompetenceudvikling til alle medarbejdere, og har faglig supervision i plejeforløb. Vi har et meget dygtigt tværfagligt udviklingsteam som understøtter hverdagen i huset, bestående af udviklingssygeplejerske, fysioterapeut, musikterapeut, psykomotorisk terapeut, klinisk sygeplejespecialist og demenskoordinator.

Det praktiske
Plejecenter Skovhuset er røgfrit for personalet.

Ansøgningsfristen er den 4. marts. Ansættelsessamtaler finder sted den 7. marts 2018 eller løbende, og du skal forvente et ansættelsesudvalg, tværfagligt sammensat.
Hvis du kan sige ja til ovenstående, og kan beskrive dine kompetencer i forhold til de aktuelle opgaver, vil vi se frem til en ansøgning fra dig.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingens indhold og arbejdsvilkår hos områdeleder Kirsten Blæsgaard Svendsen telefon 72 32 66 20 eller områdeleder Mette Helverskov telefon 72 32 66 40, og du kan rekvirere stillingsbeskrivelse i administrationen på telefon 72 32 66 00.

http://Læs mere om Skovhuset

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her