Social- og sundhedsassistent til Seniorcenter Møllegården

Seniorcenter Møllegården søger ny kollega, der er uddannet social- og sundhedsassistent. Er det noget for dig?

Vi vægter arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø meget højt. Vi holder af vores arbejde og interesserer os for hinanden. Det giver en god hverdag med kolleger og beboere – fyldt med smil og humor. På Møllegården arbejder vi personcentreret med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori. Din opgave er derfor at skabe bedst mulig trivsel for beboerne med afsæt i den enkeltes ønsker og behov. Du interesserer dig for beboerens livshistorie og er god til at involvere både beboere og pårørende i dit daglige arbejde. Se hvad det betyder for dig i det daglige hér (https://signatur.frontlab.com/Gladsaxe/Jobs/WebAdFile.aspx?Id=6a609e747ef04f8f957cecf1ae083021.PDF).

Vi lægger vægt på, at
Du har en høj faglighed. Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og du elsker dit fag. Efter oplæring af en af vores sygeplejersker har du selvstændigt ansvar for medicindosering. Du giver injektioner, laver stomi- og kateterpleje, giver øjendråber, behandler sår mv. Du sørger for løbende at dokumentere, det du gør, og det du observerer.

Du tænker og handler personcentreret. Du har fokus på beboeren i tanke og handling og er optaget af at give beboerne en levende hverdag med omsorg og tryghed samt aktivitet og bevægelse. Du tænker og handler med andre ord rehabiliterende i samarbejdet med den enkelte beboer.

Du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at du er god til at bruge dine egne kompetencer, men samtidig kan se, hvor du kan have glæde af at samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, aktivitetsmedarbejdere, ernæringsassistenter, rengøringspersonale m.fl.

Du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø. Du er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben og anerkendende i din kommunikation. Du evner at se tingene fra andres perspektiv.

Vi tilbyder dig

Et omfattende intro-, mentor- og oplæringsforløb. Vi sørger for, at du får den nødvendige introduktion og oplæring. Du får en mentor, du kan bruge som faglig og kollegial sparringspartner, ligesom du får tilknyttet en kontaktsygeplejerske, der i tæt samarbejde med din daglige leder og mentor er ansvarlig for din sygeplejefaglige udvikling.

Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du kan bl.a. deltage i vores åbne undervisning, hvor du får den sidste nye viden inden for forskellige faglige områder, fx demens, palliation, sårpleje mv.

God balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi udviser høj grad af fleksibilitet for at imødekomme dine ønsker og behov ift arbejdstider.

En mangfoldig arbejdsplads. Hos os arbejder du sammen med mange forskellige fagligheder samt mange forskellige nationaliteter og kulturer.

Der er tale om en fast stilling på 32-35 timer om ugen (dagvagt med enkelte aften- eller nattevagter samt arbejde hver 3. weekend). Tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du synes, jobbet lyder spændende, er du velkommen til at kigge forbi. Ring og aftal et tidspunkt med daglig leder Suzanne Staal Jensen på 3957 4710. Hér kan du også få flere oplysninger om jobbet, eller du kan søge mere information på vores hjemmeside (http://www.gladsaxe.dk/mollegaarden).

Du kan læse mere om opgaverne som social- og sundhedsassistent her (https://signatur.frontlab.com/Gladsaxe/Jobs/WebAdFile.aspx?Id=ab63e37847f046c9b7c1ee53eb534f10.pdf).

Send din ansøgning via linket senest den 21. februar 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi indkalder til samtale løbende.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:19. januar 2018
Udløbsdato:20. marts 2018

Social- og sundhedsassistent til nattevagt

DEN SELVEJENDE INSTITUTION HARESKOVBO

Elsker du at arbejde om natten? Vil du gerne gøre en positiv forskel for vores beboere? Vil du være en del af vores dejlige hus? Og er du også en knaldygtig Social - Og Sundhedsassistent, så er det måske lige dig vi mangler 28 timer uge fortrinsvis ...
Indrykket:21. januar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Plejecenter Bistrupvang søger erfarne social- og sundhedsassistenter

Rudersdal Kommune

Om jobbet Din opgaver er bl.a. at identificere, vurdere, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgere der alle har hvert deres behov. Du skal arbejde målrettet med leve-bo miljø konceptet som det er beskrevet af Mette S...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:22. marts 2018

Sosu.Assistenter søges

FORENEDE RENGØRING A/S

Sosu. Assistenter søges Sosu. Assistenter søges til vores kunder. Vi er Bl.a Leverandør til følgende kommuner: Ishøj,Vallensbæk,Brøndby,Albertslund,Høje-Taastrup,Rødovre,Glostrup,Hvidovre,Dragør og Tårnby, Grev, Solrød og Køge Har du sjæl og persona...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:21. februar 2018

Social- og sundhedsassistenter i aftenvagt til Plejeboligcenter Ryholtgård

Ryholtgård Plejen 1. Sal

Kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed, udvikling og godt samarbejde? Ryholtgård på Rymarksvej i Hellerup søger fra 1. april 2018 to erfarne social- og sundhedsassistenter til aftenvagt 24,5 timer om ug...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Egebjerg søger afløsere til specialiseret demens afdeling

Gentofte Kommune

Er du social- og sundhedsassistent eller studerende og godt på vej i en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse og synes du at demensfeltet er spændende Så er det måske lige dig, vi savner som afløser ved sygdom og andet fravær. Vi finder det vig...