Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til skærmet enhed for demente

Måske det bedste plejehjem i Vestjylland søger en dygtig og energisk social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde og fordybe sig inden for demens området. 20 min kørsel vest for Herning ligger Plejehjemmet Bakkely. Et plejehjem, som har ry for udvikling og høj faglighed. Et ry vi ønsker at fastholde og udvikle proaktivt. Du skal ikke søge et job ved os for lønnens skyld, da vi aflønner efter gældende overenskomst på området, men du skal søge, fordi du ønsker at have hjertet med i arbejdet. Du skal søge, fordi du ønsker at komme på en arbejdsplads, som vægter faglig opkvalificering højt sammen med ordentlighed. På Bakkely er vi optaget af en åben og dialogorienteret medarbejderkultur, som har fokus på samarbejde og kollegial støtte når arbejdsdagen bliver svær. Vi har fokus på, at vi er én organisme, hvor alle har en rolle at spille.
Plejehjemmet Bakkely arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtig for os, at du forholder dig til vores menneskesyn i din ansøgning. Du kan læse mere på www. plejehjemmet-bakkely.dk og se små film om os. Vi arbejder ud fra ideerne i leve-bo-milijøet og livsgnist-tilgangen og ønsker dermed at fremhæve HJEM frem for institution. Plejehjemmet Bakkely er ejet af Luthersk Mission og har driftsoverenskomst med Ringkøbing-Skjern Kommune.
Stillingen er en fast stilling på 20 timer pr. uge i primært aftenvagt. Til stillingen kan påregnes ekstratimer ved afløsning i forbindelse med ferie og sygdom. Ansættelse vil være så hurtigt som muligt.
Vi forventer, at du:

  • Er faglig uddannet social- og sundhedsassistent og har du efteruddannelse inden for psykiatri eller pædagogik, er det blot et plus
  • Har erfaring som social- og sundhedsassistent, men du kommer også i betragtning som nyuddannet, hvis du har energi og vilje
  • Er kendt med journalisering i div. it-systemer og har skriftlige færdigheder med et godt overblik over div. indsatser
  • Er god til medmenneskelig kontakt og ser mennesker som ligeværdige
  • Har en tydelig kommunikation og personlighed, der kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Er selvstændig og handlekraftig, eller også ønsker du som ung at lære disse discipliner af ældre kollegaer
  • Du har mod til at være ærlig og respektfuld i det kollegiale samarbejde, fordi dine kollegaer og holdet Bakkely er vigtig for dig
Yderlige oplysninger fås hos leder Kaj Kristensen på tlf. 20343856 eller souschef Allan Bærentsen på tlf. 97172100. Ansøgningsfrist d.24 maj kl. 12:00 Vi forventer at afholde samtaler løbende, efterhånden som ansøgningerne indkommer. Ansøgninger sendes elektronisk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.