Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent til somatisk afdeling på Fælledgården

Fælledgårdens afdeling Stuen søger en erfaren social- og sundhedsassistent med en stærk faglig profil. Du skal brænde for det nære samarbejde om at skabe en god hverdag for beboerne.  
 
Fælledgården er Danmarks største plejeboligcenter med 193 boliger og et aktivitetscenter for demente borgere og er tillige videnscenter for demens.  
Fælledgården er en selvejende institution under De Samvirkende Menighedsplejer, som har driftsoverenskomst med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.  
 
Plejeboligcenter Fælledgården arbejder konkret med beboerindflydelse og planlægger dagligdagen ud fra den enkelte beboers ønsker og livshistorie, og fagligheden tager udgangspunkt i beboerne og disses hverdagsliv.  
 
Vi tilbyder  
  • en arbejdsplads med fokus på demokrati og samarbejdet med beboerne/pårørende  
  • en arbejdsplads med fokus på kvalitet og høj faglighed  
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling  
  • en arbejdsplads med god tone, og hvor vi hjælper hinanden, når der er pres på  
  • indflydelse på arbejdsgange og indholdet i hverdagen.
Vi ønsker os en social- og sundhedsassistent, der  
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret  
  • har et højt fagligt niveau og kan reflektere  
  • kan arbejde igangsættende og motiverende  
  • kan bevare overblikket i pressede situationer  
  • er god til at formulere sig på skrift og kan arbejde systematisk med dokumentation  
  • kan udvise omhu i forbindelse med medicinhåndtering  
  • er imødekommende og har gåpåmod  
  • kan medvirke til at skabe en tryg og aktiv hverdag for beboerne  
  • kan arbejde ud fra Københavns Kommunes indsatskatalog  
  • har lyst til samvær med ældre mennesker, forstår at kommunikere anerkendende og har respekt for beboere/pårørende.  
Ansættelsesvilkår
Vi søger en social- og sundhedsassistent til primært dagvagt, med enkelte aftenvagter. Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Ansættelse pr. 1. marts eller efter aftale  
 
Er du interesseret?  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Schmahl på 2365 2881.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her