Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistentelev med uddannelsesstart august 2020

Lejre Kommune søger social- og sundhedsassistentelever med opstart il august 2020. Vi har otte elevpladser til SSA-hold august. For ansøgere med SSH-baggrund vil uddannelsesstart være februar 2021.

Er du i gang med eller har gennemført Grundforløb 2? Går du med en drøm om at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit nuværende arbejdsliv i sundhedssektoren, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistentelev?

Om uddannelsen

Din uddannelse som social- og sundhedsassistentelev i Lejre Kommune vil være kendetegnet ved et struktureret uddannelsesforløb, engagerede og fagligt kompetente praktikvejledere samt en god atmosfære omkring uddannelsesområdet.

Du vil lære:

  • Helhedsorienteret personlig og praktisk hjælp, herunder håndtering af medicin
  • At arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
  • At dokumentere den udførte sygepleje i et fagsprog
  • At kende lovgivningen og arbejde ansvarsfuldt inden for denne
  • Tidlig opsporing, rehabilitering og igangsættelse af aktiviteter
  • At støtte og hjælpe borgeren til at være aktiv i eget liv
  • At samarbejde professionelt, tværfagligt og tværsektorielt
Om os

Hos os får du rigtig gode vilkår for uddannelsen. Som social- og sundhedsassistentelev i Lejre Kommune, vil du få en spændende uforudsigelig hverdag, hvor fokus er på menneskelige behov, forskellige livssituationer og på at gøre borgeren i stand til at mestre mest muligt i eget liv. Din praktikvejleder og teamleder er dine nærmeste samarbejdspartnere. De støtter og vejleder dig.

Du starter med at få undervisning i:
Hvordan samarbejder jeg med en borger i en forflytning?
Hvordan samarbejder jeg med en borger med demens?
Hvordan skal jeg dokumentere i den elektroniske omsorgsjournal?
Hvordan skal jeg håndtere medicin?

Om dig

Vi lægger vægt på, at du er motiveret, nysgerrig, innovativ og kreativt tænkende og har fokus på, at borgeren er i centrum - ikke kun i ord, men også i handling.

Social- og sundhedsassistenteleverne i Lejre Kommune er desuden kendetegnet ved at være:

  • Ambitiøse, engagerede og mødestabile
  • Optaget af at skabe kvalitet, faglighed og resultater inden for plejesektoren
  • Målrettet mod at indtage en faglig rolle med stort ansvar og med mange bolde i luften
  • Parate til at tage ansvar for egen læring og uddannelse
Løn og ansættelse

Der er uddannelsesstart i august 2020. Du vil få løn under hele uddannelsen. Lønvilkår efter gældende overenskomst med FOA. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig, der vil forekomme læring og uddannelse i weekend- og aftenarbejde.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse. I skoleperioderne får du undervisning på ZBC i Roskilde. I forbindelse med praktikperioderne vil der være skiftende arbejdssteder. Vi samarbejder med Region Sjælland. Derfor vil dine praktikperioder foregå både i det kommunale og regionale sundhedsvæsen.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17/2020

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.