Vil du være en del af os - i Gribskov Kommune - og kan du nikke anerkendende til vores værdier:
Åbenhed * Tillid * Respekt * Deltagelse * Mod * Fleksibilitet
Social- og sundhedsassistentelever
Har du lyst til at yde omsorg og grundlæggende sygepleje til patienter og borgere i forbindelse med sygdom, alderdom, handicap eller genoptræning? Er du selvstændig, engageret og har mod på at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt?
Så er du måske en af vores nye social- og sundhedsassistentelever i Gribskov Kommune. Vi samarbejder med SOPU skolen i Hillerød på Milnersvej / Munkeengen.
Gribskov ansætter fremadrettet 50 nye social- og sundhedsassistenter om året.
For at blive optaget på uddannelsen, skal du have en uddannelsesaftale med en kommune eller region. I vores vurdering af, hvem vi ønsker at tilbyde en uddannelsesaftale, lægger vi meget vægt på din motivation for at søge netop denne uddannelse samt dine evner til at tilegne dig viden igennem forløbet, da det kræver mere end et omsorgsgen at fuldføre.
Læs mere om uddannelsesforløb og krav til optagelse og ansættelse her.
Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning
Ansøgning og andre filer sendes via vores online ansøgningsskema. HUSK at scan ALLE dine dokumenter ind i én lang fil, således at din ansøgning sendes i én fil og dit CV samt andre dokumenter vedhæftes i én fil.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Pia Lykke Bang på mail: PLBAN@gribskov.dk
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet