Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistentelever A1804

Frederiksberg Kommune ansætter hvert år social- og sundhedsassistentelever. Kommunen har en samarbejdsaftale med Diakonissestiftelsen, det vil sige, at den teoretiske del af uddannelsen foregår på Diakonissestiftelsen og den praktiske del af uddannelsen foregår på Frederiksberg Kommunens institutioner/hjemmepleje.  
 
Fakta om uddannelserne

   • Uddannelsen tager 2 år, 9 måneder og 3 uger
   • Du veksler mellem skole og praktik
   • Der er kontaktpersoner i skoleperioder og praktikvejledere i praktikforløbene
   • I dine praktikforløb er arbejdstiden 37 timer om ugen, i dag-, aften- eller nattevagt samt søn- og helligdage.

 
Aktuelle holdstart og ansøgningsfrist

   • A1804 med holdstart den 16. april 2018 og ansøgningsfrist 18. februar 2018.

 
På uddannelsen til social- og sundhedsassistent er ældre, syge og handicappede mennesker i fokus. Du arbejder for eksempel i hjemmeplejen, i pleje- og ældreboliger, på sygehuse og inden for det psykiatriske område
Du arbejder med mennesker, som har brug for pleje og omsorg. Du tilrettelægger i samarbejde med borgeren, hvordan denne bedst kan hjælpes, når det gælder sundhed, sygepleje og aktiviteter, der kan øge livskvaliteten. Du arbejder med både enkeltpersoner og grupper af ældre, syge og handicappede.
 
For at blive ansat som social- og sundhedsassistent skal du opfylde forskellige krav

Ansøgere under 25 år  
Du er kvalificeret til uddannelsen, hvis du har bestået GF-2 til assistentuddannelsen, har naturfag på E-niveau og dansk på D-niveau, eller har bestået sosu-hjælperuddannelsen.

Ansøgere over 25 år
Du er kvalificeret til uddannelsen, hvis du har bestået GF-2 til assistentuddannelsen, har naturfag på E-niveau og dansk på D-niveau, eller har bestået sosu-hjælperuddannelsen. Du kan begynde på uddannelsen efter en konkret vurdering, en realkompetencevurdering, dvs. at din uddannelse tilrettelægges individuelt og afhængigt af dine erfaringer.
 
Generelle krav
Du skal kunne cykle sikkert og have egen cykel.
 
Hvis du ikke har dansk skolegang, skal du have:

   • prøve i dansk 3  

Det er vigtigt, at du:

   • kan og vil fastholde konstruktive relationer
   • vil arbejde med dig selv og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
   • er psykisk stærk, da du skal arbejde med syge, psykisk ustabile, kriseramte eller døende mennesker
   • er indstillet på, at du skal hjælpe andre med personlig hygiejne
   • er ansvarsbevidst og kan indgå aktivt i lærende fællesskaber i skolen og på praktikstederne
   • er uddannelsesparat, dvs. at du skal kunne indgå aktivt og konstruktivt i vejledningssituationer
   • er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat- og weekendarbejde. 


Talentspor
Uddannelsen kan skræddersyes til dig som elev, så du bliver så dygtig som muligt. Der er mulighed for at vælge talentspor, hvor du får mulighed for at blive ekstra udfordret. Talentspor vælges ved uddannelsesstart og medfører, at dele af undervisningen sker på et højere niveau.
 
Løn som social- og sundhedsassistentelev
Du får en elevkontrakt med Frederiksberg Kommune og du får elevløn under hele uddannelsen.
 
Sådan bliver du en bedre ansøger
Du følger link nederst på siden og udfylder alle felter. Det er vigtigt, at du overholder ansøgningsfristen og husker at vedhæfte dokumentation. Det har også betydning, at du skriver en god motiveret ansøgning og vedhæfter anbefalinger.
 
Besked om ansættelse eller afslag
Når vi har modtaget din ansøgning, får du mail med bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Herefter vurderer vi din ansøgning, inden den bliver sendt til UC Diakonissestiftelsen, der også vurderer den. Det er muligt, at vi kontakter dig med krav om, at du skal sende mere dokumentation.
 
Når Frederiksberg Kommune har taget stilling til din ansøgning, får du besked med enten et afslag eller invitation til ansættelsessamtale. Der forventes ansættelsessamtaler den 22. og 23. februar.

Kontakt
Social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, Elevadministrationen:
Leila Chéhadé 28983305 / lech01@frederiksberg.dk
Catherine Fenger Benwell  28983301 / cabe04@frederiksberg.dk

Nyttig information
Bekendtgørelser og uddannelsesordninger og lokale uddannelsesplaner findes på UC Diakonissestiftelsens hjemmeside: http://www.sosu-ucd.dk


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her