Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social og sundhedsassistentelever med uddannelsesstart august 2018 til Albertslund Kommune

Social og sundhedsassistentelever med uddannelsesstart august 2018 til Albertslund Kommune
 
Har du lyst og mod til at pleje og yde omsorg for andre mennesker? Er du engageret, nysgerrig og reflekterende?  Så kunne du være en af de elever vi søger!

Hverdagen som social- og sundhedsassistent består af rehabiliterings-, pleje- og omsorgsopgaver, af ældre, syge og handicappede mennesker i et helhedsorienteret perspektiv. Du får en god alsidig uddannelse, hvor der er mulighed for både personlig og faglig udvikling.
 
I Albertslund Kommune  skal livet leves hele livet. Støtten til borgerne gives med udgangspunkt i dennes behov for behandling, pleje, lindring og rehabilitering  og ud fra den enkeltes livshistorie. Velfærdsteknologiske løsninger vil blive en del af din hverdag, for at understøtte dit arbejde og bedre borgerens livssituation.
 
I Albertslund kommune vægter vi et godt læringsmiljø for elever, der optimerer dine muligheder for læring. Der er faste uddannede praktikvejledere, der aftaler dit praktikforløb med dig, ud fra dine læringsbehov.
 
Adgangskrav:
Du skal have bestået grundforløb 2 rettet mod social- sundhedsuddannelse, eller være uddannet social og sundhedshjælper.
 
Vi søger elever, der har social forståelse, motivation og lyst, interesse og personligt overskud til omsorgsarbejde.  

Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er opsøgende, nysgerrig og reflekterende med gode kommunikative færdigheder.
 
Uddannelsesforløbet:
Social og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik. Uddannelsen varer 2 år, 9 måneder og 3 uger. Skoleundervisningen foregår på Social - og sundhedsskolen SOSU C i enten Brøndby, Gladsaxe eller Herlev. Se mere på hjemmesiden http://www.sosuc.dk.
 
Løn og arbejdstid:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Når du er i praktik vil du skulle arbejde dag-, aften- og søn- og helligdage.

Du får elevløn under hele uddannelsen. Du kan ansøge om voksenløn, hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart og inden for de sidste 4 år har haft 1 års relevant beskæftigelse med ansættelse mindst 24 timer ugentligt. Relevant dokumentation skal medsendes.
 
Ansøgning og yderligere oplysninger
Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning og vil bede dig om at søge stillingen elektronisk via nedenstående knap og også om at vedhæfte nedenstående ansøgningsskema.

Ansøgningsskema

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Lisbet Nygaard på tlf.: 4368 6511

Ansøgningsfristen er den: 28.4.18
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her