Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistentelever søges

Hørsholm Kommune ansætter hvert år et antal social- og sundhedsassistentelever. Kommunen har en samarbejdsaftale med social- og sundhedsskolen SOPU i Hillerød.


Hvad får du?
En spændende og meningsfyldt uddannelse, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde med mennesker og gøre en forskel. Der er gode muligheder for at få job i en kommune, i Regionen eller du kan søge videre på en mellemlang videregående uddannelse til fx sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver.
Uddannelsen varer 2 år, 9 måneder og 3 uger. For at kunne blive optaget på uddannelsen, skal du have gennemført Grundforløb 2 (til social- og sundhedsuddannelsen) eller have gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen. Der kan forekomme forkortelser, hvis du får godskrivning for tidligere dokumenterede kompetencer.
Uddannelsen veksler imellem 4 skoleperioder på SOPU i Hillerød og 3 praktikperioder: primær sektor, psykiatri og somatik. I praktikperioderne tilknyttes du en vejleder og i skole perioderne en kontaktlærer.

I løbet af uddannelsen er arbejdstiden 37 timer om ugen og ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe uddannelsen varer. Du får løn under hele hovedforløbet.

Der er uddannelsesstart 4 gange om året.

Efter uddannelsen bliver du autoriseret og kan arbejde med sygepleje, rehabiliterende og genoptrænende opgaver hos ældre, syge eller handicappede mennesker eller du kan arbejde i psykiatrien.


Hvad søger vi?
Du er kvalificeret til uddannelsen, hvis du har gennemført Grundforløb 2, eller er uddannet social- og sundhedshjælper.

Derudover er det vigtigt at du:
• Er ansvarsbevidst
• Er god til at tale med og lytte til andre mennesker
• Er indstillet på at hjælpe andre med personlig hygiejne
• Er psykisk stærk, da du skal arbejde med psykisk ustabile, kriseramte eller døende mennesker
• Har en god fysik
• Er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat-, og weekend arbejde.

Mere viden
Du er velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Annie Stenby på telefon 4849 3701, mobil 3050 8527, mail anst@horsholm.dk, hvis du vil vide mere.
Du kan også læse mere om uddannelsesforløbet og optagelseskrav på SOPUs hjemmeside http://www.sopu.dk.

Søg sådan
Brug knappen "Søg jobbet" for at søge stillingen eller søg via http://www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.
Du skal huske at vedhæfte relevante dokumenter fra 9. og 10. klasses afgangsprøver, SSH uddannelsespapirer samt dokumentation for GF 2, enten kompetenceskema eller fraværsoversigt.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her