Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistentelever til grundforløb + hovedforløb

Rebild Kommune søger social- og sundhedsassistentelever til ansættelse i sammenhængende forløb til uddannelsesstart 5. maj 2021.

Ansættelse i et sammenhængende forløb indebærer

  • Grundforløb 2, på SOSUnord, som varer 20 uger
  • hovedforløbet til social- og sundhedsassistentddannelsen, som varer 34 måneder.

Der gives løn under begge forløb.

Forudsætningen for at blive ansat i et sammenhængende forløb er at du har minimun fire års erhvervserfaring, eventuelt inden for fagområdet, men det er ikke et krav. Har du lyst til at skifte branche eller til at tage en uddannelse inden for branchen, du allerede kender, har du nu muligheden!

Du skal naturligvis opfylde de formelle boglige krav, som er at du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med karakteren 02.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor der skiftes mellem teoriforløb og praktik. Praktikken kommer til at foregå på et ældrecenter, i en hjemmepleje, i psykiatrien og på et somatisk sygehus.

Som social- og sundhedsassistentelev bliver du uddannet til at varetage grundlæggende sygepleje og sygdomsforebyggende opgaver ved den enkelte patient; tværprofessionelt og tværsektorielt.

Du vil have planlæggende, koordinerende, vejledende og udførende sygeplejeopgaver. Det er altså en meget afvekslende uddannelse og fagområde.

Du skal søge Rebild kommune, da vi er kendte for de gode vilkår, vi giver dig som elev, i forhold til studietid og vejledning, og fordi vi giver dig medbestemmelse i valget af praktiksteder.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området.

Vil du vide mere?
Har du brug for mere information og vejledning, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulenterne i Center Pleje og Omsorg: Gitte Tougaard på telefon 30 10 56 66 eller igito@rebild.dk eller Mette Hundsholt på telefon 31 94 36 32 eller mdhu@rebild.dk.

Ansøgningsfrist
21. marts 2021.
Samtaler vil foregå i uge 12 og uge 14.
Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.