Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter i dagvagt til hyggeligt plejehjem - Damsøgaard Plejehjem i Vanløse

Vil du være med til at skabe 'sommerhusstemning' i hverdagen på plejehjemmet Damsøgaard, så se her:

Vi søger to social- og sundhedsassistenter, der ønsker at være med til skabe de bedste vilkår for beboerne og de pårørende. Vi ønsker at ansætte medarbejdere, der ser det som deres vigtigste opgave at medvirke til at skabe rammer, der giver beboerne tryghed og trivsel og dermed er med til skabe en værdig tilværelse for dem. 

Damsøgaard er et hyggeligt plejehjem med 36 beboere. Vi er især et eftertragtet plejehjem for borgere, der ønsker nærhed og tryghed, samtidig med høj faglig kvalitet. Vores køkken laver god økologisk mad, og vores egen rengøring klarer også vasketøjet. Damsøgaard huser også et aktivitetscenter, som vi samarbejder med.

Se nærmere på vores hjemmeside 

Stillingerne er i dagvagt og på ca. 34 timer om ugen med weekendvagt hver 3. uge.

Det har ingen betydning, om man er nyuddannet eller har mange års erfaring, det vigtige er, at du

  • brænder for at være sammen med beboerne.
  • gerne vil være med til at udvikle plejen og aktiviteterne på plejehjemmet.
  • værdsætter og stræber efter høj faglighed.
  • er ansvarlig og kan lide udfordringer.
  • kan anvende IT på brugerniveau.  
  • er et empatisk, engageret og humoristisk menneske.

Vi tilbyder
Et arbejde, der er varieret og udviklende, og hvor du får medindflydelse. Som assistent bliver du ansvarlig for 4-5 beboere med alt, hvad det indebærer. Medicin, kontakt til læge og pårørende m.m.
Du vil opleve engagerede og hjælpsomme kolleger, der er opdelt i små teams, samt en nærværende ledelse. Vi har faste aften- og nattevagter, men det vil være muligt at tage en enkelt i ny og næ, hvis man måtte ønske det.
Vi har elever og andre i job på særlige vilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem FOA og Københavns Kommune med udgangspunkt i Ny Løn.

Københavns Kommune tilbyder flere medarbejderfordele f.eks. rabatter på adgang til Tivoli, Zoo, SATS, flere teatre samt dejlige feriehuse m.m.

Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Andersen på 3877 3654 eller forstander Jytte Hansen på 3877 3601.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Søg via nedenstående link senest fredag den 9. april 2021
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 15.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om os på vores-hverdag.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.