Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social og Sundhedsassistenter søges til Ortopædkirurgisk afdeling i Viborg

Engagerede og nysggerige social og sundhedsassistenter søges til ortopædkirurgisk sengeafdeling i 6 måneders vikariat.

Vi tilbyder 3 vikariater fra 1. november 2020 eller efter aftale.
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge og med skiftende vagter, der må påregnes at arbejde hver 3. weekend.

Om stillingen
Har du lyst til at arbejde med akut og elektiv sygepleje, patient- og pårørendeinddragelse – så er dette måske noget for dig.

Vi søger Social og Sundhedsassistenter der:

  • Er interesserede i eller har erfaring i det ortopædkirurgiske speciale
  • Er åbne, fleksible og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
  • Har høje faglige ambitioner er udviklingsorienterede og er parate til faglig og personlig udvikling
  • Har lyst til at arbejde med både korte, intensive akutte og planlagte patientforløb
  • Vægter og har blik for det sammenhængende patientforløb herunder patientinddragelse.
  • Trives i en hverdag med omskifteligt arbejdspres og arbejdstyngde
  • Har gode samarbejdsevner, er positiv indstillede og vil bidrage til at arbejde for et godt samarbejde mono- og tværfagligt
Vi tilbyder
  • Veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor samt løbende samtaler med afdelingssygeplejerske og mentor.
  • Støtte og sparring af erfarne og engagerede kollegaer
  • Tværfaglig introduktion i afdelingen
  • En spændende og til tider travl hverdag
  • Tværfaglig undervisning og sygeplejefaglig sparring
  • Velfungerende socialt miljø, med tværfaglige og monofaglige arrangementer
  • Tydelig og nærværende ledelse
  • Involvering i udviklingsprojekter
  • Mulighed for at være daglig vejleder for elever
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk sengeafsnit har plads til 27 indlagte patienter, samt et ambulatorium, der årligt håndterer ca. 20.000 besøg.

Er ortopædkirurgisk sygepleje noget for dig - så har vi en spændende stilling med masser af udfordringer og udviklingsmuligheder klar.

Vi søger en kollega, der er interesseret i det ortopædkirurgiske speciale, og som har lyst til at arbejde i en ortopædkirurgisk afdeling. Vi har en stor aktivitet med både elektive og akutte patienter i afsnittet. Vi har fokus på det sammenhængende og optimale patientforløb.

I sengeafsnittet modtager og varetager vi pleje og behandling af traumepatienter, sårpatienter, hånd – og fod/ankelkirurgi, amputationer, skulder/albue-kirurgi, hoftekirurgi og patienter med hoftenære frakturer.

I sengeafsnittet arbejder vi i teams, hvilket betyder, at der er en tæt patientkontakt og god mulighed for faglig sparring.

Vi benytter MidtEpj.
Vi lægger i afsnittet vægt på et godt tværfagligt samarbejde med bl.a. social og sundhedsassistenter, sekretærer, læger, fysioterapeuter, serviceassistenter og ergoterapeuter. Vi er uddannelsesafsnit for elever og studerende på alle niveauer.
Personalemæssigt er vi en blanding af nye og erfarne sygeplejersker og tre erfarne SSA.
Vi har et godt samarbejde og et godt arbejdsklima, som vi prioriterer højt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afdelingssygeplejerske Claudia Stancu på telefonnummer 21 57 14 80 eller mail clasta@rm.dk.

Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 20. september 2020.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 23. september 2020.
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.