Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter søges til Team Rønne Nord

Hjemmeplejen Team Rønne Nord søger 4 social- og sundhedsassistenter

  • 3 Social- og sundhedsassistenter til fortrinsvis dagvagt d.1.3.2021 på 30-37 timer i gennemsnit pr. uge. Med weekendvagter hver anden weekend.
     
  • 1 Social- og sundhedsassistent til blandede vagter d.1.3.21 på 30-37 timer i gennemsnit pr. uge. Med weekendvagter hver anden weekend.

Hjemmeplejens forventninger til dig er, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • kan arbejde i respektfuldt samarbejde med borgere og deres pårørende
  • kan arbejde selvstændigt indenfor dit fagområde
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • er stabil og har en positiv tilgang til dit arbejdsliv
  • har fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde
  • er fleksibel, engageret og udviser omhu
  • kan anvende IT på brugerniveau, gerne kendskab til Cura

Hjemmeplejen kan tilbyde dig:

  • en spændende arbejdsplads, med mange forskelligartede opgaver
  • en afvekslende arbejdsdag, hvor du er omgivet af engagerede og dygtige kollegaer og synlig ledelse
  • indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • fokus på den gode historie
  • grundig individuel introduktion til dine opgaver
  • et arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på at dygtiggøre os, udfordre og udvikle os og levere en professionel hjemmepleje til vores borgere

Som ansat i Team Rønne Nord har du mange glade faglærte kolleger. Vi prioriterer en høj grad af faglighed, som vedligeholdes og udvikles ved bla at sparre med og hjælpe hinanden på tværs.

Vi er grundige og omhyggelige. Og samarbejder godt, med at hjælpe hinanden og derved bidrage til et fantastisk arbejdsfællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Vi har nogle skønne borgere og deraf mange forskelligartede og spændende opgaver hver eneste dag. Vi arbejder med kerneopgaven ved at understøtte borgerens egne ressourcer, så der dannes mulighed for at borgeren kan leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi har et geografisk overskueligt område, hvor vi primært kommer rundt på cykler, så motion i arbejdstiden er sikret.

Vi ser os selv som et rummeligt og velfungerende team. Og ser frem til at møde og samarbejde med dig i vores arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
 Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. 01-03-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 17-01-2021. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 03

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mie Holm på 56927261 eller 24831324.

Center for Ældre
Center for Ældre er en af Bornholms største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte.  Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen.
Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene , deres familier og et netværk af frivillige.
Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.