Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter til aften- og nattevagter på Neurorehabilitering - Kbh

Brænder du for neurorehabilitering, og har du særlige faglige kompetencer indenfor feltet?

Neurorehabilitering - Kbh udvider tilbuddene til borgere med erhvervet hjerneskade, og vi har derfor brug for flere kvalificerede kræfter. Du har nu chancen for at blive en del af holdet på et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger.

Vi er flyttet til nyrenoverede faciliteter på Strandvejen, har udvidet antallet af døgn- og ambulante pladser og er klar til næste hold nye kollegaer.

Neurorehabilitering - Kbh
Neurorehabilitering - Kbh er for københavnere, som har fået en hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau.

Centret har ca. 160 medarbejdere og ledere med forskellig faglig baggrund: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropsykologer, neurologisk lægekonsulent, audiologopæder, neuropædagog, musikterapeut, administrative medarbejdere samt rengørings- og servicepersonale.

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, således at de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi styrker borgerens samlede forløb ved at etablere et samlet tilbud for specialiseret rehabilitering med døgnophold og ambulant forløb.

Neurorehabilitering - Kbh arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre os til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.

Vi tilbyder

  • muligheder for at udvikle og optimere det samlede rehabiliteringsforløb
  • spændende stillinger med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen, på hospitalerne og patientorganisationer
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • at du kan deltage i relevant kompetenceudvikling, temadage og konferencer

Om stillingerne
Som social- og sundhedsassistent på vores døgnafsnit varetager du i et tværfagligt samarbejde med andre fagprofessionelle den grundlæggende del af sygeplejen. Du vil opleve en hverdag, som er præget af en høj faglighed, hvor faglig refleksion er almindeligt og hvor vi respekterer og anerkender hinandens viden og erfaring. Du har stor kontakt med borgere og pårørende, hvor du med dine kompetencer er en del af at sikre, at borgerne og deres pårørende oplever, at vi arbejder ud fra nyeste viden, og at borgerens mål og behov altid er udgangspunkt for vores prioritering og planlægning af opgaven.

Vi søger social- og sundhedsassistenter til både aften- og nattevagter.

Dine opgaver vil fx være

  • grundlæggende sygeplejefaglige opgaver med en neurofaglig tilgang
  • at samarbejde tæt med og inddrage pårørende i borgers rehabiliteringsforløb
  • sygeplejefaglige opgaver, som er opgaveoverdraget fra sygeplejersken
  • at deltage i tværfaglige møder og konferencer
  • at indgå i tværfagligt samarbejde, både internt og med eksterne samarbejdspartnere
  • ernæring- og trykssårsscrening og vurdering af mundstatus
  • medicinopgaver
  • at forebygge tryksår og at udføre sårpleje
  • vurdering af borgers tilstand – herunder anvendelse af blandt andet TOBS
  • at anvende neurorehabiliterende tilgang i psykisk pleje og omsorg

Vi forestiller os, at du

  • har minimum to års erfaring som social- og sundhedsassistent
  • har neurologisk erfaring
  • har stærke faglige, sociale og personlige kompetencer
  • har gode erfaringer med dokumentation og gerne kendskab til Cura
  • har lyst til at vide mere og udvikle dine egne og andres kompetencer
  • har en åbenhed, som opleves i din dialog med kollegaer, borgere og pårørende
  • arbejder respektfuldt, loyalt og reflekterende
  • er positiv og ser forandringer som en del af hverdagen
  • ser kerneopgaven som det vigtigste i dit arbejde, og at din planlægning af opgaver afspejler dette
  • har en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø 

Vil du vide mere om Neurorehabilitering - Kbh?
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune her.

Ansættelsessted
Neurorehabilitering - Kbh ligger for øjeblikket med den ambulante afdeling på Serridslevvej og døgnafdelingerne på Strandvejen i Hellerup.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Skriv gerne i din ansøgning, hvilke vagter du primært er interesseret i.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Lefevre 2311 3027.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 1. juli 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27 og 28.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.