Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter til Anæstesiologisk Afdeling, Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde




Er du en faglig stolt social- og sundhedsassistent og vil du være en del af vores team med en masse kompetente og hjælpsomme kolleger.

Faste stillinger med ansættelse 01.04.18 er ledige i vores Sterilcentral.

Vores team består af sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, lagermedarbejdere, sekretærer og ledere. Vi er en stab på 22 ansatte.

Vi har hverdagsåben fra kl. 7.30 -21.00. Vi arbejder pt. i blandede dag-, sen- og aftenvagter i hverdagene. Der kan dog forekomme lørdagsvagter.

Din mødetid vil i dagvagter være 7.30 – 15.30, senvagter fra 10.00 – 18.00 og aftenvagter fra 13 – 21.00.

Vi har alle et godt samarbejde på tværs af faggrænser og med fokus på vores fælles mål; at levere den højeste kvalitet af sterile varer til vores samarbejdspartnere som er til gavn for vores patienter.

Sterilcentralen er en del af Anæstesilogisk Afdeling, der i øvrigt omfatter intensivafsnit, opvågningsafsnit, centraloperationsafsnit og anæstesiafsnit.

Sterilcentralen varetager indkøb og distribuering af fabrikssterile engangsartikler samt genbehandler instrumenter med højteknologiske vaske- og steriliceringsprocesser. Vi forsyner hele sygehuset med varer og instrumenter.

Vi arbejder med og er stolte af vores CaseCarts-system, et system som betyder at 100 vogne dagligt er i cirkulation indeholdende instrumenter og engangsartikler til og fra vores operationsafsnit.

Vi arbejder med IT-sporingssystemet T-Doc, som holder kontrol med vores instrumenters placering i processerne.

Hvad forventer vi du vil bidrage med?

Vi forventer du er faglig stolt og ønsker at bidrage til vores team med et gå-på-mod, energi og engagement. Du skal have et godt håndelag og en god fysik, da du skal kunne veksle mellem lagerfunktionen og instrumentbehandlingen.Vi arbejder med tunge transportvogne, instrumenter og lagervarer hvorfor din fysisk er vigtig. Vi har hjælpemidler til rådighed og arbejder på at lette arbejdsgangene yderligere i fremtiden.

Desuden at du er omhyggelig og ansvarsfuld i din tilgang til arbejdsopgaverne.

Hvad vil vi tilbyde dig?

Et fagligt kompetent personale, som

  • Gør en forskel dagligt på helhedsforløbet for vores patienter
  • Har fokus på optimering af arbejdsgange og arbejdsprocesser
  • Er videruddannet til sterilassistent efter 1-3 års ansættelse
  • Har fokus på instrumentflow og er en daglig del af teamet omkring operationsafvikling
  • Har afvekslende dage med mange forskellige varierende funktioner
  • I fælleskab dyrker gymnastik á ca. 15 minutters varighed et par gange om ugen
  • Har grin og sjov mens vi arbejder
  • Vægtiger introduktionsprogrammet højt med faste mentorer

  • Ansøgningsfrist 20.02.18

    Samtaler 27.02.18

    Om Sjællands Universitetshospital
    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

    Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her