Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Peder Lykke Centret

Er rummelighed, mangfoldighed og livskvalitet værdier, der tiltaler dig?

Vi søger to social- og sundhedsassistenter i fast dagvagt, 32 timer ugentlig med weekendvagt hver tredje weekend.

Hvem er vi?
Vi er et stort plejecenter med en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verdenen kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser. Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest. Om foråret og sommeren nydes haven med plantedag, gåture, grillaftener, markedsdag m.m. Resten af året er der blandt andet aktiviteter med sang og dans og december er selvfølgelig fyldt med julearrangementer. Plejecentret består af seks afdelinger, der er fordelt på to etager, hvor der i alt er 152 beboere. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder og personalegruppe. Vi vægter samarbejdet på tværs af afdelingerne og vagtlagene højt.

Peder Lykke Centret er et samlingspunkt for det moderne seniorliv. Vi vil være trendsetters for det moderne, involverende og mangfoldige seniorliv. Vi vil være landskendte for vores unikke arbejde, kvalitet og resultater. Vi er bygget i 1970 og stolte af vores ’beton’, hvor det er indholdet, der tæller, altså vores værdier, arbejdsmiljø og rummelighed.

Hvorfor skal du arbejde her?
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og deres livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og arbejder tæt sammen med vores aktivitetscenter, daghøjskole og produktionskøkken. Alle dine kompetencer kommer i spil, du kommer fx til at arbejde med:

  • pleje og omsorg
  • borgerinddragelse, rehabilitering og brug af klippekort
  • fokus på tidlig opsporing, forebyggelse af funktionstab og unødige indlæggelser
  • det gode måltid og aktiviteter
  • sygeplejeopgaver som fx medicinhåndtering, sondeernæring, palliation og sårpleje

Vores medarbejdere siger ”Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den” og ”Kom til et hus, der aldrig står stille”.

Vi støtter dig i oplæring efter behov og der er altid god mulighed for faglig sparring.

Vi tilbyder

  • en mangfoldig arbejdsplads med engagerede kolleger
  • masser af muligheder for faglig udvikling indenfor mange områder – vi har fx ressourcepersoner indenfor demens, forflytning, ernæring, inkontinens og holdbart arbejdsliv
  • træning i arbejdstiden og brug af motionsrum
  • en arbejdsplads med en stærk ånd, der bl.a. udspringer af employer branding og fælles temadage

Om dig
Du er selvfølgelig uddannet social- og sundhedsassistent, men du kan også rumme vores mangfoldige beboere med din positive og anerkendende tilgang. Du er nysgerrig og tålmodig og med dine kommunikationsevner kan du tale og lytte både i de gode og svære situationer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Hvis du har lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Petersen på 3234 4362.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 20. oktober 2020

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.