Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter til OK-Fonden Odense, Dyruphus

Træd ind i en organisation, hvor der er plads til at være dig!
OK-Fonden er en non-profit erhvervsdrivende fond. Vi driver 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder, et hospice og 16 plejecentre – og der er flere på vej. Vi er aktuelt ca. 2000 kollegaer.
OK-Fonden Odense, Dyruphus, driver en enhed for mennesker med demens, med plads til 27 beboere.

Vi søger pr 1. marts 2021, eller efter aftale, en social- og sundhedsassistent til vores team i aftenvagt og en social- og sundhedsassistent til vores team i nattevagt.

Vi har alle et meningsfuldt job 
Du skal sammen med dine kommende kollegaer understøtte, støtte og guide vores beboere, der alle er kognitiv udfordrede grundet deres demens sygdom. I samarbejde med kollegaer, ledelse og pårørende samarbejder vi om at skabe de bedst mulige rammer i en spændende og kompleks faglighed til mennesker med demens. Medarbejder teamet er kompetente medarbejdere, der sammen arbejder for at opfylde OK-Fondens vision; at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.

Du får mulighed for at lære, udvikle og afprøve
I jobbet vil du få mulighed for i praksis at arbejde med din faglighed på flere niveauer i samspil med kompetente tværfaglige kollegaer.

OK-Fonden Odense er en udviklingsorienteret omsorgsorganisation, der favner interne som eksterne samarbejdspartnere, blandt andet for at være med til at udvikle Human-first teknologier, der sammen med gode ideer kan fremme sundhed og trivsel hos vores beboere. Du får rum til at dele dine kompetencer og at lære og afprøve nye idéer og koncepter samt se dem virke i praksis. Du vil få mulighed for at arbejde sammen med erfarne kollegaer, som vil lytte til dine tanker og idéer og lære fra sig. Udover at deltage i beboerne pleje, omsorg og aktivering, bliver det din opgave at bidrage med dine sundhedsfaglige kompetencer ind i teamet.
 
Vores faglige tilgange

  • Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg
  • To medarbejdere er uddannet Marte Meo terapeuter, og fra årsskiftet opstarter vi et længerevarende kompetence forløb mhp. at implementere Marte Meo metoden, samt brugen af sanseintegration som en fælles faglig tilgang.
  • Alle medarbejdere bliver uddannede i den grundlæggende Marte Meo uddannelse.
  • Vi tilstræber at blive Marte Meo certificerede
  • Vi har derudover et igangværende forløb med ekstern konsulent om Excellent teamsamarbejde, hvor hele teamet på temadage, i løbet af året, fokuserer på, hvordan vi fastholder vores gode og positive trivsel og kultur.
  • Vi anvender supervision med fast ekstern supervisor.

Din profil
  • Du er uddannet Social og Sundhedsassistent og har gerne erfaring fra demens- eller psykiatriområdet. 
  • Du er en teamspiller, der trives i at samarbejde med andre faggrupper og sundhedsfaglige kollegaer.
  • Du har altid et smil på læben og ser mennesket i sin helhed, både beboere og kolleger
  • Du har forståelse for de pårørendes eventuelle frustration og fortvivlelse i deres rolle som pårørende til mennesker med demens.
  • Du udviser autenticitet, omsorg og tålmodighed for mennesker med kognitive svækkelser, for at understøtte deres manglende færdigheder bedst muligt.
  • Du går fordomsfrit, spørgende og lyttende til andre mennesker, så det er nemt for dine kollegaer at samarbejde med dig.

Om Stillingen  
Stillingen i aftenvagt er på 28 timer med weekendvagter hver 2. uge og vagtrul med henholdsvis 3-2 vagter ad gangen.
Stillingen i nattevagt er på 27 timer med arbejde i ulige uger.

Du bliver en del af Dyruphus’ medarbejder team, som blandt andet rummer sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt social og sundhedshjælpere.
Vi er en del af OK-Fonden Odense, som også består af enheden Gurli-Vibeke, hvor du ligeledes vil have kollegaer at sparre og samarbejde med. Du får ca. 50 nye kollegaer, som alle arbejder på at udvikle sig fagligt og udvikle en organisation med høj trivsel, som vi kan være stolte af. Du bliver en del af et team, der ligeledes uddanner SSA-elever i deres psykiatri praktik samt sygeplejestuderende. 

Vi har et tæt samarbejde med bl.a. Ældrepsykiatrisk team, huslæger samt Marte Meo supervisor og du tilbydes et struktureret onboarding forløb de første 6 måneder af din ansættelse.

Hvis du tænker, at ovenstående lyder som lige noget for dig, så send os en ansøgning senest den mandag den 18. januar 2021 kl. 12.
Vi inviterer til samtale onsdag den 20. januar 2021.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Aino Elmegaard Larsen på tlf.: 2345 8552 eller mail: ail@ok-fonden.dk

Jobprofil og jobramme kan ligeledes erhverves på ail@ok-fonden.dk
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.