Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere til Hjemmeplejen i Indre By/Østerbro

Stop op et øjeblik og vær nysgerrig. Vi udvikler og videreuddanner løbende vores social- og sundhedspersonale, og vi mangler nu nye kolleger til vores team.  
 
Hjemmeplejen Indre By/Østerbro søger social - og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere til tre faste stillinger og to vikariater.  
 
Stillingerne er på 32 -37 timer ugentligt i dagvagt, hvor arbejdstiden kan planlægges mellem kl. 7.00 - 16.00, og weekendvagt hver 2. eller 3.weekend.  
 
Hvem er vi?
Vi i gruppe 6 er et fantastisk team med faglighed på et højt niveau. Vi er et team på 40 sundhedspersonale med blandet faglig baggrund på forskellige niveauer med en bred aldersspredning fra 22 - 62 år.  
 
Vi er kendt for høj faglighed, tværfagligt samarbejde på tværs i gruppen og i organisationen, har stort socialt engagement, stabilitet og individualitet. Vi bidrager hver især med positivt overskud, som gør at gruppen har stor trivsel og fremmøde.  
 
Vores områder er et skønt dynamisk område i det livlige/ grønne og smukke Christianshavn omgivet af kanaler og charme, og midt i hjertet af Indre By med et livligt byliv. Begge steder er med de mest vidunderlige udfordrende skæve eksistenser/bohemer og en mindre kerne af ukomplicerede borgere.  
 
Om stillingen
Vi sikrer, at kvaliteten i plejen er god og professionel, og vi udvikler hele tiden vores faglige kompetencer tilsvarende udviklingen af vores borgerklientel.  
 
Vi arbejder rehabiliterende med borgerne, så deres funktioner bevares længst muligt, vores organisation videreudvikler demensområdet og vi har implementeret velfærdsteknologi og skærmbesøg. Hjemmeplejen har en velfærdsteknologisk lejlighed indrettet med det nyeste velfærdsteknologi som vores borgere kan besøge og blive inspireret til i samarbejde med sundhedspersonalet.  
 
Vores social- og sundhedspersonale arbejder i et bredt felt indenfor kvalitetssikring og afhjælpning af de mest komplekse problematikker. De søger med hver deres faglige kompetencer og uddannelsesbaggrunde at nedbringe kompleksiteten hos den enkelte borger gennem en målrettet indsats, hvor der bevidst arbejdes med den pædagogiske tilgang og med en rehabiliterende tanke.  
 
Vi arbejder helhedsorienteret og i samarbejde i gruppen, så fagligheden opnår sit fulde potentiale.  
Vi løser sygeplejeoverdragede opgaver i tæt samarbejde med sygeplejerskerne, når borgerne er i et stabilt forløb.  
 
Hvem er du?
Vi søger kolleger med uddannelse som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper med interesse for kompleksiteten i det nære Sundhedsvæsen, og som finder værdi i at arbejde helhedsorienteret, med faglig entusiasme og med lyst til at udvikle sig.
 
Det er en fordel at have kendskab til det nye styringssystem CURA og have et højt kendskab til og fortrolighed med at dokumentere.  
 
Yderligere information
Spørgsmål vedrørende stillingerne kan rettes til gruppeleder Ann Schjødt på 2156 9710 eller assisterende gruppeleder Sofie F. L. Jørgensen på 2496 4916.  
 
Tiltrædelse er den 1. april eller efter aftale.  
 
Søg stilling via nedenstående link senest fredag den 23. februar 2018
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her