Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedsassistent/plejehjemsassistent til Plejecenter Aalholmhjemmet

'At alle med tilknytning til Aalholmhjemmet er sammen om at skabe et rummeligt hjem, hvor der i hverdagen lægges vægt på forståelse, sammenhæng, tryghed, sikkerhed og frihed til at vælge' – det er vores målsætning.  
 
Kan du genkende dig selv i dette?  
Så er det så heldigt, at vi lige nu søger en ny kollega.  
Fra 1. juli 2018 søger vi en social- og sundhedsassistent eller plejehjemsassistent til 28 timer/uge i en nattevagtstilling. Arbejdsdagene er fordelt med fem dage i lige uger (onsdag-søndag) og to dage i ulige uger (onsdag-torsdag).  
Ansøger med demenserfaring foretrækkes.   
 
Hvem er vi 
Aalholmhjemmet er et af Københavns Kommunes demenscentre. Vi er et moderniseret plejehjem med 32 toværelses lejligheder fordelt på to etager. Det er indrettet til fire leve-bomiljøer med otte beboere i hver gruppe. Ligeledes har vi et lille daghjem med plads til otte borgere, der bor uden for Aalholmhjemmet.  
 
Da vi på Aalholmhjemmet huser både daghjemsgæster og beboere med fysisk funktionsnedsættelse samt beboere med demenssygdomme, skal medarbejderne have en bred vifte af kompetencer.  
 
Alle medarbejdere har specifikke kompetencer inden for demensområdet i form af kurser og efteruddannelse på forskellige niveauer. Vi har mange forskellige faggrupper og lægger vægt på tværfagligt samarbejde.  
 
Du kan læse mere om Aalholmhjemmet på www.aalholmhjemmet.kk.dk  
  
Vi forventer at du  
  • har praksiserfaring med omsorg til mennesker med demens, meget gerne fra nattevagt  
  • kan lide udfordringer i din arbejdsdag   
  • trives i en ofte uforudsigelig arbejdsdag  
  • er kreativ i din måde at løse opgaver på  
  • er god til at kommunikere og arbejde tværfagligt, både med medarbejdere og ledelse  
  • sætter en ære i at sikre beboerne en høj livskvalitet, hvor tryghed og god nattesøvn er vigtige faktorer for at opnå dette  
  • kan skabe sammenhæng mellem ydelse af plejen/omsorgen og dokumentationen  
  • er interesseret i udvikling og undervisning  
  • er selvstændig og fleksibel  
  • kan dokumentere og videregive din faglighed, både mundtligt og skriftligt  
  • er medansvarlig for at udfordre og udvikle den faglige tilgang til beboernes bedste  
Vi tilbyder  
  • en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling  
  • stor indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse  
  • kontaktperson for en mindre gruppe beboere  
  • mulighed for at udnytte dine faglige og personlige ressourcer  
  • tværfagligt samarbejde  
  • en arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der hver dag yder en stor indsats for, at beboerne oplever en meningsfuld hverdag  
  • en arbejdsplads, hvor alle bliver respekteret, uanset uddannelsesniveau – alles meninger og holdninger er betydningsfulde  
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.  
 
Interesseret?  
Du er velkommen til at kontakte personaleleder Lise-Lotte Otto på 3530 2049.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 3. maj 2018
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 19.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her