Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper, der arbejder med en høj faglighed og med hjertet på rette sted, søges til Præsthøjgården afdeling B/C



Vi søger snarest muligt en Social- og sundhedshjælper, der arbejder med en høj faglighed og med hjertet på rette sted.
Stillingen er på 30 timer fortrinsvis i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend.
 
På afdeling B/C arbejder vi benhårdt på høj faglighed, teamånd og det gode hverdagsliv. Vi ønsker at få systemverdenen til at passe ind i livsverdenen og ikke omvendt, for det er, når beboerne oplever høj livskvalitet at vi som medarbejdere oplever glæden ved vores arbejde i omsorgsfaget.
Vi arbejder på afdeling B/C på at skabe mere nærvær, hygge og aktiviteter for og sammen med beboerne, da dette også er en stor del af at arbejde forebyggende.
 
Vi søger en kollegaer der:

  • Kan tilrettelægge sit arbejde efter beboernes behov
  • Kan arbejde selvstændigt, opsøgende og tage ansvar
  • Kan agere efter gældende retningslinjer og instrukser
  • Er faglig dygtig og udviklingsorienteret
  • Er en dygtig kollega som gerne går en ekstra mil for fællesskabet
  • Besidder en positiv energi og er medskabende til et godt arbejdsmiljø
  • Har en stor indlevelsesevne og arbejder sundhedsfremmende og rehabiliterende med respekt for den enkelte borger.
     
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads du kan være med til at udvikle, og være med til at sætte dit præg på.
  • Dygtige og engagerede kollegaer - sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter, aktivitetsmedarbejdere og sygeplejersker.  
  • En bred vifte af fagligt udfordrende arbejdsopgaver 
  • Kollegaer, for hvem det er vigtigt, at humor og fællesskab opleves i hverdagen
  • En ambitiøs personalegruppe, som er blandet mht. alder, køn og baggrund – så der er plads til forskellighed
    Plejecentret Præsthøjgården ligger i Horsens by, og er et moderne plejecenter med i alt 78 almene plejeboliger fordelt på 3 afdelinger, 2 gæstepladser, 46 daghjemspladser, samt en afdeling med demensboliger og demensdaghjemspladser. Det er et aktivt sted, hvor flere faggrupper har til huse.
Afdeling B/C er kendetegnet ved lyse venlige rammer, og er opdelt i 2 mindre bofællesskaber med eget køkken og dagligstue. Her bor i alt 26 beboere. I tilknytning til hvert bofællesskab er der en gæsteplads, hvor borgere kan få et ophold, hvis de for en periode ikke kan klare sig i egen bolig eksempelvis efter en indlæggelse på sygehuset.
På afdeling B/C er der ansat social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere, husassistenter og andre dygtige mennesker, der alle samarbejder omkring, at give beboerne et liv med det der for dem er livskvalitet.
 
Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdigrundlag:
Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat.
 
Se mere om Præsthøjgården her:
https://plejecentre.horsens.dk/AlmenePlejeboliger/AlmenePlejeboliger/Praesthojgaarden#Boliger
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
 
Ansøgningsfrist: Tirsdag, den 20/4-2021
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
 
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Line Juhl på tlf.nr.  21287243.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.