OK-Fonden Egå
Søger Social- og sundhedshjælper eller anden person der har erfaring med rengøring hos ældre.
30 timer pr. uge, pr. 15. marts 2021 eller efter aftale
Vil du arbejde på et unikt plejecenter med afsæt i visionen:
"LIVET SKAL LEVES - HELE LIVET"
OK-Fonden Egå er et selvejende plejehjem, der har en driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Vi har plads til 72 beboere fordelt i 3 huse. Fællesarealer indeholder café, wellness, fysioterapi og eget køkken.
Vi søger en medarbejder, der motiveres af at udføre rengøringsopgaver, være vært omkring måltiderne i husenes fællesophold, samt varetage lettere omsorgsopgaver omkring beboerne. Du bliver som udgangspunkt en del at det team der varetager pleje og praktisk hjælp hos 24 beboerne, men vi arbejder på tværs af teams i forhold til udvalgte opgaver.
Kerneopgaverne:
- Morgenvært i afdelingskøkkenet – herunder hygiejneopgaver og egenkontrol
- Rengøring af beboernes lejligheder ud fra visiterede ydelser og aftaler om tilkøb
- Rengøring af beboernes fællesophold (køkken / alrum og stuer)
- Rengøringen af fællesarealer, omklædningsrum og kontorer
- Sammen med 2 kolleger indgå i diverse forefaldende opgaver
- Medvirker til at sikre en effektiv arbejdsgang ved klargøring af boliger til genudlejning
Dine kompetencer: - Du er faglig kompetent og ansvarlig indenfor dit arbejdsområde
- Du har erfaring med rengøring hos ældre
- Du er engageret, nysgerrig og har en positiv tilgang til dit arbejde
- Du er stabil og kan arbejde selvstændigt
- Du værdsætter teamsamarbejde og er en god samarbejdspartner
- Du er åben og løsningsorienteret overfor nye opgaver
- Du har gerne en uddannelse som social- og sundhedshjælper
Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagtimerne fra mandag til fredag samt lørdagsvagt hver 4. uge, i 5 timer.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til at tænke kreativt og med stor fokus på medarbejdernes trivsel. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, der er baseret på tillid, ansvar og respekt. Vi tilbyder sundhedsforsikring og kantineordning til morgen og frokost.
Samtalerne vil blive afholdt løbende. Stillingsannoncen er aktiv til den 05.03.2021 kl. 12.00
For yderligere oplysninger kontaktes: Ledende økonoma Anne Heide Sørensen, mobil 23 72 31 09