Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper i dagvagt til Gribskov Helhedspleje

Vi Elsa Marie og Nittaya møder på arbejde for at gøre en faglig forskel og skabe et godt og trygt liv for borgerne i Gribskov kommune.
Brænder du for et fælles vi, hvor kollegaer med forskellig faglighed, løfter opgaverne sammen, hjælper hinanden, og til sammen vil gøre det bedste for vores borgere, skal du læse nedenstående. Vækker det yderligere interesse, byder vi gerne på en kop kaffe og en snak med kommende kollegaer.

I den skønne fiskerby Gilleleje, hvor vinden blæser og solen næsten altid skinner ligger en af de tre lokationer af Helhedsplejen i Gribskov kommune. Hvert år kommer der flere borgere til kommunen som vi skal yde vores bedste overfor.
Helhedsplejen er en ny organisation som er sammenlagt i september i 2020, hvor får du mulighed for at sætte dit præg på organisationen.

Lidt om os I Gilleleje, som er en del af Gribskov Helhedspleje
Vores hverdag er afvekslende og alsidig med stor mulighed for at yde en nær og omsorgsfuld pleje.
Vi er en afdeling, hvor både hjælpere, assistenter og sygeplejersker samarbejder om borgeren med en høj faglighed for øje. Vi arbejder ihærdigt for at skabe sammenhæng mellem alle faggrupper for derved, at nå hele vejen rundt.

Vores leder er lyttende og er åben overfor nye tiltag, så har du gode ideer, bliver vi begejstret. Hun sætter pris på faglighed. Hun holder ord og er imødekommende overfor nye tiltag og tager gerne teten. Som leder er hendes dør altid åben og du er som hjælper er altid velkommen, hvis du står med faglige svære problemstillinger.

Jeg Camilla, distriktsleder i Helhedsplejen, sætter pris på følgende:

  • At du er med til at udvikle og fastholde borgerens funktionsniveau.
  • Jeg forventer at du melder tilbage om borgerens funktionsniveau og fortæller om muligheden for at arbejde rehabiliterende.
  • At du har en kærlighed til omsorgen hos borgere og understøtter borgens egenomsorgsevne i dit daglige arbejde.
  • At du vægter samarbejde og sparring med dine kollegaer på tværs af fag.
  • Vi arbejder med KMD Nexus og uanset erfaring bliver du oplært i Gribskov kommunes opsætning.
  • Har du udfordringer med at dokumentere grundet evt. ordblindhed har vi IT-værktøjerne i Gribskov kommune, så det ikke bliver en hindring at dokumentere dit daglige arbejde

Yderligere oplysninger
Stillingerne til fast besættelse er, dagvagt er 30-37 timer ugentligt med weekendarbejde hver 3. uge.
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Ønsker du en kaffeaftale, kan du ringe til Distriktsleder Camilla Woller-Nielsen på 72 49 78 57.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. april 2021. Samtaler afholdes løbende.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.