Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper søges til Hjemmehjælpen Domhusgade, fortrinsvis dagvagt

Arbejdssted: Hjemmehjælpen Domhusgade 22, 6000 Kolding                    

Arbejdstid: Ansættelse med 30 timer ugentlig. Vi arbejder fast hver anden weekend. Der er tale om en dagvagtsstilling, men der kan forekomme aftenvagter ligeledes.

Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2021 eller snarest muligt.

 

Er du SSH, og kan sætte fokus på det, der betyder noget for borgeren?  

Vi har brug for dig som SSH med et brændende ønske om at gøre en forskel. Hvis du er ekspert i at gå borgeren i møde og forstå borgernes behov, så er du måske den, vi leder efter. Hos os får du en afvekslende hverdag, hvor vi lægger vægt på din medindflydelse og på at sætte dine kompetencer i spil hver dag, så du kan udvikle dig personligt, men også som en del af et team. 


Kvalifikationer og opgaver: 

Du er uddannet SSH. Du er engageret, stabil og har en positiv livsindstilling. Vores hverdag forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og har en god robusthed. 

Vi har spændende opgaver i borgernes hjem, hvor du kommer på besøg og med en helhedstilgang formår at hjælpe borgerne på en måde, der giver mening for dem. For at lykkes med det, skal du være god til at søge samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Sidst, men ikke mindst, er det en stor fordel hvis du har flair for IT og kendskab til Nexus. 


Om os:

I hjemmehjælpen Domhusgade dækker vi området omkring Kløvervej og Agtrupvej i dag timerne. Vores gruppe består af engagerede og dygtige medarbejdere, som alle sætter pris på en omskiftelig hverdag, hvor der arbejdes ansvarligt og med stor faglighed.

 

Vi arbejder ud fra Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningens vision: "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør".  

Det betyder, at vi koncentrerer vores arbejde omkring de 5 leveregler, som er:  

  • Tal et sprog alle mennesker forstår  
  • Alt inden for din "radar" er dit ansvar  
  • Det er borgerens plan/aftale  
  • Sæt fællesskabet i spil  
  • Gå borgeren i møde  

Vores vision og leveregler giver nogle gode og forståelige rammer både for medarbejdere og borgere.  

 

Vi er på udkig efter en kollega der tænker; Yes – det er lige mig! Så hvis det er dig, så vent ikke, men send os en ansøgning.
Du er også velkommen til at kontakte Planlægger Sanne W. Skovsby på tlf. 29 22 60 72 eller Hjemmehjælpsleder Karina Braagaard Roost tlf. 21 36 70 19 for at høre mere om stillingen og hvem vi er. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.  


Løn: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.  

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 22. november 2020

Ansættelsessamtaler: 24. november 2020 – du bliver kontaktet pr. tlf. for evt. samtale


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.