Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Plejehjemmet Nybodergården

Nybodergården søger en ny kollega til en af plejeafdelingerne i et ambitiøst plejehjem i udvikling med et stærkt arbejdsfællesskab og fokus på kerneopgaven.

Nybodergården er et smukt plejehjem beliggende i det gamle Nyboder kun ca. 5 min. fra Østerport Station. Plejehjemmet er en selvejende institution under en bestyrelse og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Her bor 54 beboere fordelt på to plejeafdelinger.

Stillingen er på 28 timer om ugen i aftenvagt, 7/7 i lige uger og med start pr. 1. december eller efter aftale.

Vi stiller høje krav til fortsat faglig og organisatorisk læring og medlemmernes forpligtelser overfor kerneopgaven og fællesskabet. Vi værner om værdier som ordentlighed, tillid og et hjemligt miljø, hvor vores beboere har det godt. Beboerne skal opleve selvbestemmelse, livskvalitet, tryghed, frihed og fællesskab i deres hverdagsliv.

Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed gennem forbedringsindsatsen og den lærende organisation. I 2021 har vi fortsat indsatser indenfor hygiejne, medicin og den sundhedsfaglige dokumentation. Vi har undervisning/temadrøftelser ved vores læge tilknyttet plejehjemmet. Vi har fokus på den gode indflytning, kommunikation og styrket dialog, faglighed og en professionel adfærd.

Nybodergården har en god trivsel bl.a. på grund af en høj faglighed, et lavt fravær, det tværfaglige samarbejde og et godt arbejdsmiljø; hvor vi fremmer sundheden bl.a. gennem træning i arbejdstiden og tilbud om sund mad til personalet.

Nybodergården søger en kollega, der bidrager til at gøre en forskel og med erfaring indenfor området den ældre medicinske patient. Vi byder nyuddannede hjerteligt velkommen. Vigtigst for os er dine kvalifikationer, kompetencer og din forpligtelse over for kerneopgaven og arbejdsfællesskabet.

Har du interesse for og viden indenfor demensområdet vil det være en fordel.

Du vil få en god og veltilrettelagt introduktion hos os.

Som ansat i Nybodergården har du et stort medansvar for kvaliteten af sygeplejen og omsorgen for husets beboere. Du indgår i et tæt fagligt, konstruktivt, respektfuldt, dynamisk og udviklende samarbejde med dine kolleger, husets ledelse og sygeplejersker. Vi har afsæt i Indsatskataloget for sygepleje og arbejder med stort fokus på opgaveoverdragelse.

Vi søger en kollega, der bidrager kompetent til kvalitet, der medfører beboeroplevet værdi og sammenhæng. Vi forbedrer os kontinuerligt og yder en professionel sundheds- og sygepleje. Vi arbejder med afsæt i Københavns Kommunes politikker og strategier – og bidrager i det nære og samlede sundhedsvæsen gennem en tværfaglig og tværgående indsats gennem sammenhængende forløb.

Vi arbejder fagligt og refleksivt ud fra triage af beboerne og gennem strukturerede og faste tavlemøder i afdelingerne. Vi forventer, at du kan samarbejde både mono- og tværfagligt i egen vagt og på tværs af vagter gennem beboernes forløb. Vi samarbejder også med hjemmesygeplejen og akutteamet i vagterne.

Vi søger en kollega, der tilfører klinisk praksis en høj faglighed via sine kompetencer – indeholdende en forebyggende, reflekterende, rehabiliterende, vejledende og pædagogisk tilgang; idet fagligheden skal ses i relation til beboere og pårørende, andre faggrupper og samarbejdspartnere samt vores elever og studerende. Vi er et klinisk uddannelsessted.

Du er velkommen at kontakte os for en uformel snak og yderligere informationer. Kontakt vores afdelingssygeplejerske: Berit Bregnhoved på 3348 1939.
Du er også velkommen at besøge vores hjemmeside: http://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/nybodergarden 

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt efter kvalifikationer.

Søg via nedenstående link senest mandag den 14. december 2020
Samtaler afholdes i uge 51.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.