Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper til dagvagt på Plejecenter Toftebo

Om dig
Din faglige baggrund som hjælper er gerne fra rehabilitering, hjemmepleje eller tilsvarende.

Som hjælper har du et godt overblik. Du interesserer dig for at møde borgeren og borgerens familie og venner i centrum, den rehabiliterende tilgang og vægter dokumentationen højt. Du kan observere, reagere og handle ud fra borgeres behov. Din tilgang til arbejdet er selvstændig, tværfaglig og altid med borgerens behov og ressourcer som omdrejningspunkt. Du er imødekommende og du har en høj faglig standart. Det er en fordel, hvis du har erfaring med triage og rehabilitering.

Toftebo tilbyder
Vi vægter kompetenceudvikling højt, og har derfor et fagligt forum for social og sundhedshjælpere. Samtidig afholder vi jævnligt i huset akutsimulationer. Du vil få individuel tilrettelagt introduktion med en mentor. Indenfor de første 3 måneder vil du have 2 samtaler med din leder, hvor der følges op på introduktionen. Du vil også deltage i et introkursus til PlejeGribskov samt et introkursus i forflytning.

På Toftebo vil du blive en del af et tværfagligt team med kompetente engagerede kollegaer, som vægter det gode arbejdsmiljø højt. Teamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, servicemedarbejdere, diætist samt fysio- og ergoterapeuter.

Om Toftebo
Toftebo er Gribskov Kommunes Center for midlertidig ophold og ligger på Toftebovej 7b, 3230 Græsted. Toftebo har 41 midlertidige pladser, herunder også 2 akutpladser, som praktiserende læge kan indlægge borgere på. De øvrige 39 pladser er målrettet borgere med behov for intensiv rehabilitering, borgere på aflastningsophold samt borgere i terminale forløb.

Toftebo er en del af PlejeGribskov, som består af i alt 3 centre. Foruden Toftebo består PlejeGribskov af et plejecenter, Helsingegården, i Helsinge samt et plejecenter, Trongården, i Vejby.

Overordnede opgaver
På Toftebo arbejder vi målrettet med borgeren i centrum, rehabilitering, tidlig opsporing, forebyggelige indlæggelser, patientsikkerhed samt borgernes familie og venner. Vores hverdag er præget af uforudsigelighed, komplekse opgaver og en del instrumentel sygepleje. Vi arbejder systematisk med triage og elektroniske borgertavler, der understøtter vores faglige arbejde. Du vil få engagerede og kompetente kolleger, der tager ansvar for både kvalitet- og udviklingstiltag.

Om jobbet
Der er tale om en 32 timers stilling i dagvagt med weekendvagt hver 2. weekend.
Tiltrædelse 1. april 2018 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vækker dette din nysgerrighed, og har du lyst at høre mere eller besøge os, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Maria Andersen på tlf. 7249 7877 eller konstitueret centerleder Camilla Strøyberg på tlf. 7249 7781.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 22. februar 2018 kl. 12.00.

Ansættelsesamtaler forventes afholdt løbende.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her