Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælper til Plejecenter Solhøj i Hammel (vikariat med mulighed for fastansættelse)

Hvad søger du? Her er lige jobbet til dig, hvis du er til et fantastisk samarbejde med beboere og kolleger og gerne vil faglig udvikling, så mangler vi netop dig.

Vi søger en energisk og glad social- og sundhedshjælper, så hvis du ønsker at blive en del af et plejecenter med beboeren i centrum, hvor arbejdsfællesskabet bærer præg af faglighed og samarbejde, og hvor opgaven løses i samspil med beboerne og kolleger, så læs endelig videre.

Vi søger en social- og sundhedshjælper til et barselsvikariat i primært dagvagt med fire aftenvagter på seks uger, stillingen er på 30 timer og weekend-arbejde hver tredje uge.
Der vil efter vikariatet være mulighed for fastansættelse.

Vægter du

  • at arbejde i beboernes eget hjem
  • at beboerens liv skal leves og mærkes, men de også skal føle sig trygge
  • at være med til at definere opgaverne sammen med beboer og kolleger, så beboeren kan leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv
  • at styrke fællesskabet omkring opgaven
  • at alle står sammen om at løse opgaven – også når der er mange bolde i luften.

Har du følgende med i rygsækken
  • en uddannelse som social- og sundhedshjælper
  • evnen til at se det enkelte menneske som unikt
  • evnen til at handle og argumentere fagligt
  • evnen til at prioritere faglig dokumentation, der rummer det tværfaglige såvel som sammenhæng i døgnet hos beboeren
  • evnen til at udvise et fagligt engagement i dit arbejde
  • evnen til at indgå i en professionel relation med beboeren, kolleger og ledelse.

Hvem er vi
Plejecenter Solhøj er beliggende i Hammel og har 60 plejeboliger fordelt på tre etager. Vi vægter, at plejecenteret er et dejligt sted at bo, hvor vi sætter beboerne i centrum. Vi er teamorganiseret, og vi lægger vægt på de rette kompetencer til den rette opgave. Du kan læse mere om plejecenteret på www.plejehjemsoversigten.dk og på vores Facebook-side Solhøj, Favrskov - Ældrebolig og plejehjem - Hammel

Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet
Er du blevet inspireret, men mangler lidt flere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte gruppeleder Birgitte Hedegaard på tlf. 51 21 71 19 eller på mail bihe@favrskov.dk. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. juli 2021 og afholder samtaler uge 20. Lønnen er efter gældende overenskomst.

Vi håber, ovenstående har vakt din interesse, så tag springet og følg drømmen! Du kan søge jobbet ved Favrskov Kommune via linket til højre (og du kan i øvrigt se andre ledige stillinger på www.favrskov.dk)

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ansøgningsfrist
16. maj 2021.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.