Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælperelever

Hillerød Kommune søger 12 social- og sundhedshjælperelever med start 25. januar 2021

Som social- og sundhedshjælperelev uddannes du til at varetage mange forskellige opgaver hos borgerne, samt til at arbejde i hjemmeplejen eller på plejehjem.

Vi tilbyder dig:

  • Et attraktivt uddannelsesforløb med fast tilknyttet praktikvejleder
  • En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
  • At du bliver en del af et fag i udvikling
  • Et samarbejde med borgeren, hvor denne får mulighed for at leve en selvstændig tilværelse
  • Et tværfagligt samarbejde som medvirker til, at borgeren oplever det gode hverdagsliv
  • Et afvekslende og selvstændigt arbejde.

Uddannelsestiden er 14 måneder og er opdelt i 2 praktikperioder og 3 skoleperioder. Den praktiske uddannelse foregår i hjemmeplejen eller på plejehjem i Hillerød kommune, mens skoleperioderne foregår på SOSU-H skolen i Hillerød. I uddannelsen arbejder du bl.a. med anerkendende og målrettet kommunikation, rehabilitering i hverdagen, velfærdsteknologiske løsninger, tidlig opsporing, observation, praktisk samt personlig omsorg og hjælp.

Som SSH-elev forventer vi, at du:
  • Er nærværende i dit arbejde
  • Udviser respekt
  • Tager ansvar
  • Er mødestabil
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er medansvarlig for egen læring
  • Har IT-kendskab.
For at komme i betragtning til social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød Kommune, er det er en forudsætning, at du har gennemført og bestået Grundforløb 2, rettet mod SOSU-uddannelserne. Hvis du er over 25 år, skal du realkompetencevurderes (RKV). SOSU-H skolen foretager dette.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i praktikperioderne foregår kontinuerligt gennem døgnet, og du vil komme til at arbejde i dagvagt, aftenvagt og weekendvagt. Du får løn under hele uddannelsen som social- og sundhedshjælperelev. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

For at få voksenelevløn skal du være fyldt 25 år og have relevant erhvervserfaring inden for pleje- og omsorgsområdet.

Du skal søge stillingen online på Hillerød Kommunes hjemmeside. Stillingerne bliver slået op 20.09.20, og ansøgningsfristen er 18.10.20. Hvis du har afsluttet grundforløb 2 på en SOSU-skole, skal grundforløbsbeviset vedlægges. Derudover skal evt. dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for sundhed og omsorg vedlægges. Der vil være ansættelsessamtaler i ugerne 43 og 44 .

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent:

Lene Mølholm lmoe@hillerod.dk

Uddannelsessektionen i Hillerød
Sundhedcenteret i Hillerød - Milnersvej 37 D - 3400 Hillerød

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.