Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælperelever til Københavns Kommune

Vil du også være social- og sundhedshjælper?  
Brænder du for at arbejde med mennesker, omsorg og pleje, og vil du gennemføre din uddannelse til social- og sundhedshjælper på Danmarks største arbejdsplads? Så kan du blive en af de 186 social- og sundhedshjælperelever, som Københavns Kommune årligt ansætter.  
 
Uddannelsesstart  
  • 16. april 2018  
  • 13. august 2018  
  • 26. november 2018
Du skal i din ansøgning angive, hvornår du ønsker at begynde på uddannelsen.  
 
Om uddannelsen  
Uddannelsen som social- og sundhedshjælper er en erhvervsuddannelse, som veksler mellem praktikophold og teoretisk undervisning på SOPU, København.  
 
Du kan læse mere om uddannelsen til social- og sundhedshjælper på www.sopu.dk.
 
På Københavns Kommunes praktikpladser står dygtige og kvalificerede praktikvejledere parate til at modtage dig. Du får feedback på dit arbejde i praktikken og har mulighed for selv at påvirke din uddannelse.  
 
Som færdiguddannet social- og sundhedshjælper har du gode job- og karrieremuligheder i Københavns Kommune.  
 
Forudsætninger for at blive ansat  
For at komme i betragtning som social- og sundhedshjælperelev i Københavns Kommune, skal du have gennemført og bestået grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen. Såfremt du ikke er dansk statsborger, er det også et krav, at du har en opholds- og arbejdstilladelse.
 
Som elev skal du  
  • tage ansvar for og investere tid og energi i uddannelsen  
  • vise initiativ og være dialogsøgende  
  • se løsninger og være fleksibel  
  • være god til at lytte, samarbejde og håndtere konflikter  
  • have forståelse for pligter, der følger med en elevansættelse, fx have et stabilt fremmøde  
  • generelt have en god fysik  
  • have lyst til at arbejde med mennesker, deres pleje og omsorg
Det er en fordel, hvis du kan cykle.  
 
Ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold samt mulighed for voksenelevløn i henhold til overenskomst indgået med FOA. Du har endvidere adgang til Københavns Kommunes medarbejderfordele efter endt prøvetid.  
 
Er du interesseret?  
Du søger en elevstilling via nedenstående link senest en måned før du ønsker at starte.  
 
Husk at vedhæfte  
  • motiveret ansøgning  
  • CV  
  • grundforløbsbevis – er du i gang med grundforløbet, skal du vedhæfte din uddannelsesplan  
  • evt. udtalelser
Vi holder ansættelsessamtaler hver anden uge, og du kan forvente et svar og evt invitation til samtale indenfor en måned efter du har sendt din ansøgning.  
 
Yderligere oplysninger  
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Grunduddannelse København på 3530 3935.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 30. april 2018. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her