Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælperelever til optag januar 2021

Interessere du dig for pleje og omsorg og lyder det spændende at arbejde rehabiliterende.
Kan du lide at gøre en forskel i dit arbejde og kan du se dig selv arbejde med primært ældre i hjemmeplejen eller på et plejecenter.

Så er Social- og sundhedshjælperelevuddannelsen, der veksler mellem praktik og skole, måske noget for dig.

Når du ansættes som elev i Jammerbugt Kommune elev er du sikret praktikplads og får et individuelt uddannelsesforløb tilrettelagt ud fra dine faglige og personlige kompetencer.

Du tildeles et praktiksted, som kan være en hjemmeplejegruppe eller et plejecenter og du bliver tilknyttet en daglig vejleder.
Vi tilbyder undervisning ude i praktikken og et godt læringsmiljø, samt et godt samarbejde på tværs med fokus på dig og din læring.

Som social- og sundhedshjælper elev i Jammerbugt Kommune er du

  • Fleksibel og mødestabil
  • Du motiveret og nysgerrig igennem hele din uddannelse og klar til at tage ansvar for egen læring
  • Interesseret og tager initiativ til at lære
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
  • Lyst til samarbejdet med borgere, deres pårørende og andre faggrupper

Vi tilbyder
  • Individuelt uddannelsesforløb ud fra dine faglige og personlige kompetencer
  • Et spændende undervisnings- og læringsmiljø
  • Godt tværfagligt samarbejde med rum og plads til alle elever

Fakta om uddannelsen
Uddannelsen varer ca. 14 måneder og veksler mellem skole og praktik – se flere oplysninger på sosunord.dk.
Når du er i praktik arbejder du 37 timer/ugen og du skal påregne weekendarbejde.

I skoleperioderne vil du arbejde med fag som pleje og dokumentation, rehabilitering, arbejdsmiljø, og ergonomi m.m.

Hvis du er fyldt 25 år når du går i gang med uddannelsen, vil du få udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) hos SOSU-Nord. Denne vil klarlægge evt. merit og SOSU-Nord vil ud fra denne fastlægge dit individuelle uddannelsesforløb

Optagelse
For at blive optaget som social- og sundhedshjælperelev, skal du have gennemført grundforløb 2, dvs. du har bestået grundforløbsprøven og grundfagene dansk (D niveau) og naturfag (E niveau). Derudover bliver du på grundforløb 2 certificeret i førstehjælp og brandbekæmpelse, som også er et adgangskrav til uddannelsen.

Økonomi
Er du ansat i Jammerbugt Kommune, vil løn og arbejdsvilkår være efter gældende overenskomster mellem FOA og KL.

Som udgangspunkt ansættes du på ordinær elevløn som svarer til 12.038 kr. pr. mdr.

Du vil få elevløn fra den dag, hvor din uddannelsesaftale (hovedforløb) træder i kraft.

Er du fyldt 25 år?
Har du, inden for de sidste 4 år arbejdet mindst 24 timer i gennemsnit om ugen i sammenlagt 1 år inden for pleje og omsorg af voksne, kan du være berettiget til voksenelevløn.

For at komme i betragtning til voksenelevløn skal du vedhæfte lønsedler fra tidligere arbejdsgiver eller anden dokumentation.

Ligeledes kan du muligvis være berettiget til voksenlærlingeløn – forhør nærmere hos din jobcenterkonsulent

Satsen for voksenelevløn og voksenlærlingeløn er pr. mdr. 20.625 kr. før skat.

Yderligere information
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte Charlotte Gaarden på tlf. 41 91 14 65 - mail cga@jammerbugt.dk

Frist
17. november 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.