Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social- og sundhedshjælperelever til start uge 32 i 2020

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en uddannelse, hvor faglighed og gode karaktertræk er i højsædet.



Arbejdsområde
Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en vekseluddannelse med tre skoleperioder og to praktikperioder henholdsvis på plejecenter og i hjemmeplejen i Tønder Kommune.

Når du har gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan du søge et arbejde, hvor du selvstændigt og sammen med andre gennemfører omsorgsopgaver, elementære plejeopgaver og yder praktisk og personlig hjælp til menneskers daglige livsførelse.

En social- og sundhedshjælper arbejder blandt andet med følgende opgaver

  • Praktisk og personlig pleje
  • Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter
  • Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion
  • Aktivitet og rehabilitering.  
Du kan læse mere om uddannelsen på Tønder Kommunes hjemmeside og SOSU Syds hjemmeside.

> Tønder Kommunes hjemmeside
> SOSU Syds hjemmeside


Hvor
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa. Den praktiske del af uddannelsen foregår i Tønder Kommune.

Du skal være indstillet på, at dine praktikpladser kan ligge i hele Tønder Kommune og derfor skal du skal kunne transportere dig til de forskellige praktiksteder og være der til arbejdstids begyndelse og afslutning.

Varighed
Uddannelsens samlede varighed er 1 år og 2 måneder. Du kan søge godskrivelse for noget af praktikken, hvis du har tilstrækkelig erfaring indenfor området.

Optag på uddannelsen
For at komme i gang med uddannelsen, skal du indgå et ansættelsesforhold og en uddannelsesaftale med Tønder Kommune.

Du kan komme i betragtning til en uddannelsesaftale, hvis du har bestået, eller når at bestå grundforløb 2 inden ansættelsestidspunktet.

Som social- og sundhedshjælperelev sørger vi for, at du får en praktikplads, og du får løn under hele uddannelsen.

Vi forventer, at du
  • er engageret i din uddannelse og formår at udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet
  • har interesse i at bidrage til livskvalitet for mennesker, der har brug for professionel hjælp i form af pleje og rehabilitering
  • har en positiv tilgang til tværfagligt samarbejde
  • er positiv, ansvarlig og initiativrig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • er indstillet på at overholde arbejdsmarkedets regler og krav, og er villig til at indgå i et arbejdsfællesskab.
Vi tilbyder
  • spændende og moderne praktiksteder fordelt i hele Tønder Kommune, hvor velfærdsteknologien anvendes i det daglige samarbejde med borgerne 
  • et velfungerende og engageret vejlederteam med høj faglighed 
  • et miljø hvor eleverne prioriteres højt 
  • struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløb.
Løn- og ansættelsesforhold 
Elev- og voksenelevløn gives i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen bliver indhentet straffeattest. 

Ansøgning
Ansøgningsskema, CV, uddannelses-, eksamens- og ansættelsesbeviser og anbefalinger mv. skal vedlægges ansøgningen for at kunne komme i betragtning til stillingen.
 
Hvis du er over 25 år, skal du huske at vedlægge din realkompetencevurdering (RKV) til din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Til start i uge 32/2020 er ansøgningsfristen den 3. april 2020.

Ansættelsessamtaler forventer vi at gennemføre løbende og senest i uge 16/2020, og du modtager endeligt svar på din ansøgning senest i uge 16/2020.

Tønder Kommune, som er ansættende myndighed, og Social- og Sundhedsskolen Syd behandler i fællesskab ansøgninger fra de ansøgere, som bliver tilbudt ansættelse i forhold til kompetencevurdering og eventuel godskrivning for teori og praktik.
 
Du kan få flere oplysninger hos Du søger en af stillingerne ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.