Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Social / PPC Specialist, E-commerce

Vi søger en faglig stærk Social / PPC Specialist hos Trendhim, som lige nu opererer på 18 sprog og 24 lande. Du vil få en central rolle i markedsførings teamet, med ansvaret for både organisk men i høj grad PPC trafik fra alle sociale medier. Vi skal være med helt fremme, og konstant teste nye annonceformater og strategier af.

Med ca. 6000 varer, et nyligt lanceret magasin/kollektions område og en indtil nu haltende social strategi, er der nok at tage fat på. Din vigtigste opgave bliver at sørge for, at trafik fra sociale medier fremadrettet vækster hurtigere end nyvandet bambus, på en profitabel måde. Du skal være med til at udvikle strategien i samarbejde med vores nye marketingchef der lige er startet.

Det er vigtigt du tænker stort! Det skal kunne mærkes på forretningen, at du er startet. Du er enormt teknisk stærk i annoncering på de forskellige sociale medier, og har en stor portion erfaring i bagagen fra en lignende stilling.

Du skal have det godt med ansvar. Du bliver udfordret, og du bliver en del af et stærkt E-commerce team hvor ambitionsniveauet er højt. Du skal have flair for dataanalyse, være super skarp i Excel, og generelt arbejde som en ninja på en computer. Du skal være dygtig til at eksekvere opgaver selvstændigt fra start til evaluering.

Trendhim er en dansk E-commerce virksomhed i enorm vækst. De sidste 3 år har væksten i Trendhim været 100%+ årligt, og vi er gået fra 3 til 50 ansatte. I 2017 blev vi som gazelle den 10ende hurtigst voksende virksomhed i Danmark. Alt foregår fra vores lager og kontor i Horsens.

 

Dig og dine kvalifikationer

  • Du befinder dig godt i et ungt team med fart på.
  • Du forstår vigtigheden af at arbejde hurtigt.
  • Dit engelsk er flydende på skrift og tale.
  • Du har en god portion praktisk erfaring med Facebook annoncering.
  • Du har en god forståelse for alle centrale opgaver i en E-commerce virksomhed.
  • Du sætter krav til din arbejdsplads, om at stille grej til rådighed, så du kan være maks effektiv.
  • Du arbejder organiseret.
  • Du er et positivt menneske og befinder dig bedst omkring andre positive mennesker.

Vi tilbyder dig

  • Udfordring og ansvar.
  • At arbejde med markedsføring på internationalt niveau.
  • At blive del af et meget stærkt E-commerce team.
  • At få dejlige positive kollegaer.
  • At vokse i en fleksibel og omstillingsparat E-commerce virksomhed i enorm vækst.
  • Aldrig at gå ned på gear.
  • Meget høj indflydelse.
  • Løn efter kvalifikationer.

 

Du kan læse meget mere om Trendhim, vores visioner, historie og kultur i vores Atlas:

https://drive.google.com/file/d/1ASRVOCBxfIrRljU2S0thwwMIOdQTSzLX/view?usp=sharing

 

Interesseret? Smid en hurtig mail til job@trendhim.dk med et link til din LinkedIn profil eller CV, og inkluder gerne eksempler på tidlige succeser du har eksekveret og er stolt af. :-)

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her