Socialchef til Skive Kommune

Vil du være chef i en visionær Kommune, så søger vi en ambitiøs og handlekraftig socialchef med bred ledelseserfaring til at sikre den fortsatte drift og udvikling af socialområdet ud fra Skive Kommunes værdisæt: Udvikling, Trivsel og Ordentlighed. Stillingen som socialchef i Skive Kommune er ledig til besættelse den 1. august 2018.

Socialafdelingen er en afdeling under social og arbejdsmarkedsforvaltningen, der desuden består af 3 fagafdelinger og en stabsfunktion: sundhed og psykiatri, pleje & visitation, arbejdsmarked og SAS sekretariatet. Socialchefen refererer til direktøren og indgår i forvaltningsledelsen sammen med fagcheferne.

Som socialchef får du det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for socialafdelingen, som består af fem centre med i alt ca. 600 medarbejdere og et budget på 185 mio. kr.
Der er tale om et job i den karakteristiske ”Skive-ånd”, hvor der er højt til loftet, en tværgående koncerntankegang og høj grad af decentralisering.

Vi søger
Vi søger en socialchef med evne til at lede og inspirere sine mellemledere og samtidig være synlig for hele afdelingen, og som har et stærkt engagement og socialfaglig forståelse for området.

Du skal have stærke kompetencer i forhold til økonomistyring.

Du skal have evne og vilje til at gå i spidsen for nye initiativer, du skaber retning samt udvikling og følger processerne til dørs.

Du skal kunne facilitere et godt samarbejde på tværs i organisationen og med borgere, pårørende og interesseorganisationer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har gode og klare kommunikative evner
  • Kan videreudvikle organisationen og understøtte decentrale initiativer
  • Kan tænke én socialafdeling
  • Forståelse for at arbejde i et politisk system.
Som socialchef får du:
  • Reference til direktøren for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
  • Plads i chefgruppen for forvaltningen
  • Direkte samarbejde og deltagelse i alle møder med Sundhed, Social og Forebyggelsesudvalget
  • Opgaven at repræsentere kommunen i tværkommunale og regionale samarbejder
Som person skal du derfor have evne og vilje til at skabe tillid hos interne og eksterne samarbejdspartnere, politikere, organisationer, medarbejdere og ledere. Du skal være god til at formidle budskaber og have en positiv og anerkendende indstilling. Du skal sikre, at der både fagligt og økonomisk er sammenhæng mellem mål og ressourcer og dermed give trygge rammer for udvikling.

Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Henvendelse om stillingen rettes til Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Lars Harder på mobil 29 62 41 33.

Ansøgning
Ansøgning og CV med relevant dokumentation skal være Skive Kommune i hænde senest den 18. maj 2018 kl.12.00.
Første samtalerunde finder sted 29. maj 2018.

Læs ”ansøgningsgrundlag for socialchef i Skive Kommune” her.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her