Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialfaglig konsulent til Ungeteamet i Børn og Familie

Gør en forskel for udsatte unge - Aabenraa Kommune søger socialfaglig konsulent til Ungeteamet.
  

Vores tidligere socialfaglige konsulent er blevet ansat som Leder af Myndighedsafdelingen, og vi søger derfor en ny stærk faglig profil med bred erfaring indenfor unge i alderen 15-18 (23) år til myndighedsområdet i Børn og Familie.

I Børn og Familie arbejder vi ud fra ”Sund Opvækst”, som er Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie og ungepolitik. Vi er optaget af at skabe forandringer for de familier, vi arbejder med igennem tæt opfølgning og fokus på effektive indsatser. Vi ønsker at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Vi arbejder ud fra en Aabenraa model, hvor vi bl.a. er opmærksomme på et tæt samarbejde med almenområdet, netværksinddragelse, tidlig forebyggelse og fokuserede tidsbegrænsede indsatser. Derudover har vi tæt opfølgning på, om indsatserne i familierne virker.

Har du lyst til at blive en del af den faglige ledelse i en ambitiøs afdeling, som er i en væsentlig udviklingsproces? Vil du gerne gøre en forskel for de mest udsatte unge i Aabenraa kommune? Så vil vi gerne have dig som socialfaglig konsulent i Børn og Familie.

Organisering
Myndighedsområdet i Børn og Familie er delt mellem 3 ledere i hhv. Aabenraa og Tinglev, som varetager ledelsen i Ungeteamet, Handicapteamet samt Børne- og modtagelsesteamet.

Ungeteamet holder til i Aabenraa og arbejder med unge i alderen 15-18 (23) år. Resten af myndighedsafdelingen i Børn og Familie har til huse på adressen Tinglev Midt 2 i Tinglev, hvor forvaltningen Børn og Kultur også er placeret.

Ungeteamet er også en del af afdelingen Kommunale Ungeindsats, som endvidere består af Jobcenteret, UU samt Visitation & Rehabilitering. Vi sidder sammen på Dr. Margrethes vej i Aabenraa. Formålet med dette er at yde en helhedsorienteret indsats for unge i alderen 15-25 år og sikre, at de unge får en så glidende og sammenhængende overgang til voksenlivet som muligt. Formålet er endvidere at sikre, at de unge kommer i beskæftigelse eller i uddannelse.  

De socialfaglige konsulenter indgår som en del af Børn og Families ledelsesteam og arbejder tæt sammen i et team bestående af 4 socialfaglige konsulenter.

Dine opgaver:

  • Sagsgennemgang/ledelsestilsyn, bl.a. med fokus på målresultat, kvalitetssikring og dokumentationskrav - du skal efterfølgende afrapportere til ledelsen
  • Udarbejde procedurebeskrivelser/redigere kvalitetsstandarder og sikre implementering af disse
  • Være opdateret på ny lovgivning og holde oplæg om dette for rådgiverne samt tilbyde faglig sparring i forhold til ny lovgivning
  • Deltage i svære borgersamtaler sammen med rådgiver
  • Deltage i de faglige drøftelser på teammøderne
  • Være sparringspartner for rådgiverne i situationer, hvor der er brug for et par ekstra øjne i komplekse sager - det drejer sig både om den juridiske og den socialfaglige del
  • Bidrage konstruktivt inden for det tværfaglige område bl.a. ved at holde oplæg for skoler og andre om relevante emner
  • Deltage i Faglig Forum (visitationsudvalg) sammen med ledelsen i Børn og Familie  og være med til at pege på den faglige retning, der skal arbejdes med i sagen
  • Varetage, i samarbejde med rådgiver, matchningen af barnets behov ift. evt. midlertidigt ophold på institution
  • Deltage i mange forskellige tværfaglige grupper, f.eks. samarbejdsmøder med Politiet, SSP, forvaltningerne i Ungeindsatsen, psykiatrien m.m.
  • Deltage i diverse arbejdsgrupper og andre ad hoc opgaver.


Vi forventer, at du

  • er uddannet inden for det socialfaglige område, gerne som socialrådgiver eller socialformidler
  • er robust og kender dit ansvar
  • er god til at kommunikere, både i skrift og i tale
  • har erfaring med og indsigt i myndighedsarbejdet på det specialiserede børneområde
  • har erfaring med ICS og DUBU
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner og er god til at motivere
  • kan organisere og koordinere, så du får ting til at ske
  • kan arbejde selvstændigt og i teams og ønsker at indgå i tværfaglige samarbejder
  • kan håndtere at have mange bolde i luften i en ofte uforudsigelig hverdag og agere roligt i pressede situationer
  • kan tænke kreativt i opgaveløsningen.


Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor

  • du omgås stabile, erfarne og engagerede kolleger
  • vi skaber resultater for og sammen med udsatte unge og deres familier
  • der er mange bolde i luften - to dage er sjældent ens
  • der er fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • kulturen er præget af høj faglighed og humor
  • der er ”højt til loftet”.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer) med tiltrædelse 1. marts 2021.
Forud for ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at de er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorleder Maria Bonde Løkkegaard på tlf. 7376 8921.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 17. januar 2021. Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag via linket.
Der afholdes samtaler til stillingen onsdag den 20. januar 2021 på adressen Dr. Margrethes Vej 13 i Aabenraa.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.